Hovsa politik
ITD-direktør langer ud efter myndigheder i Danmark og EU i et usædvanligt skarpt indlæg på TØF's godskonference
Strømmen af nye regler og afgifter på landevejstransporten i og uden for Danmarks grænser har nærmest været uendelig gennem de senere år, set med vognmandsbriller. Det var de ofte uigennemtænkte myndighedstiltag, der spillede hovedrollen i det indlæg, som adm. direktør Jens I. Petersen, International Transport Danmark, gav på Transportøkonomisk Forenings godskonference i Fredericia.
Direktøren for eksportvognmændenes brancheorganisation startede med dokumentere den gunstige markedssituation, som stigende godsmængder på gummihjul har sat branchen i. Men det øgede transportarbejde på lastvogn, stiller branchen over for mange udfordringer. Udfordringer som er blevet suppleret livligt med politiske tiltag, der ændrer rammebetingelserne for erhvervet, der pålægges stadigt tungere - og ofte urimelige - byrder.
- Lastbilen har i alle årene været et konkurrencedygtigt og fleksibelt transportmiddel, som opfylder kundernes behov. Men hvis erhvervet forsat skal kunne løfte den opgave, så kræver det at der gives rimelige rammebetingelser. Her har vi i de senere år oplevet et stigende antal eksempler på det jeg vil kalde "hovsa-politik". Politiske indgreb fra myndighederne herhjemme og i EU, hvor man ikke har gennemtænkt hverken de direkte konsekvenser eller har undladt, at overveje, hvordan de forskellige tiltag griber ind i hinanden, sagde Jens I. Petersen.
Skatteopkræver
Han nævnte det nye arbejdstidsdirektiv, der begrænser lastvognschaufførernes fleksibilitet. Det trådte i kraft, men der er stadig et betydeligt antal EU-lande, der ikke har gennemført reglerne i den nationale lovgivning - hvilket medfører ulige konkurrencevilkår.
- Et andet eksempel er maut'en, hvor erhvervet slet og ret fungerer som skatteopkræver. Vejskatten koster alene i Danmark omkring 700 mio. kroner om året. Hele processen med at indføre maut'en har været præget af uvished og forsinkelser, der har betydet ekstra omkostninger for vognmændene.
- Da det så endelig kommer i gang, så er det med et 'ufærdigt' system, som kræver en opdatering, som igen koster vognmændene værkstedstimer og tabt arbejdsfortjeneste, sagde Jens I. Petersen.
Han påpegede, at afgifter i forvejen udgør omkring en tredjedel af omkostningerne på et vogntog, og at der bestemt ikke er brug for flere afgiftsbyrder.
- Den tyske maut bliver ikke mere spiselig af, at der eksisterer mange forskellige afgiftssystemer i EU. Det branchen har brug for, er en fælles europæisk løsning, sagde Jens I. Petersen.
Han nævnte forskellige nationale regler omkring køreforbud og cabotagekørsel, som andre eksempler på "hovsa-politik".
- Når det gælder den digitale tachograf, så må EU-Kommissionens adfærd betegnes som utilstedelig. Lige som med det tyske maut-system, så er processen præget af mange udsættelser og uvished. Så fastsætter en endelig helt ufravigelig startdato 1. januar 2006, som mange medlemslande så alligevel ikke kan overholde. Men man tager først konsekvensen alt for sent og laver en ny udsættelse - efter mange herunder danske vognmænd har fået leveret lastvogne med digital køreskriver.
BødespringDe nye danske bødetakster og tilhørende klip i kørekortet, for overtrædelse af køre-hviletidsbestemmelserne fik naturligvis også en ublid medfart.
- Branchen har ikke noget imod, at grove forseelser straffes. Men regelsættet er i forvejen meget ufleksibelt, og det er naturligvis uundgåeligt, at man begår fejl. Selv små banale fejl medfører i dag helt urimelige straffe til både chauffør og vognmænd.
- I har vel alle prøvet, at miste et udgiftsbilag fra en forretningsrejse. I ville nok kvie jer lidt, hvis i skulle betale to gange 3.000 kroner i bøde og jeres chef det dobbelte. Det er straffen for en chauffør, der har mistet to køreskiver, sagde Jens I. Petersen.
Han påpegede, at danske myndigheders administration af reglerne var de barskeste i hele EU. Især når det gælder vognmandens objektive ansvar.
- I Tyskland straffer man ikke vognmanden for de overtrædelser, der afsløres ved en virksomhedskontrol. Her rejser man først tiltale, hvis kontrollen viser et mønster, som viser forsæt til snyde. Når man ser på det tyske lastvognspolitis BAG's egne statistikker, så ligger danske vognmænd oven i købet i den pæne ende, med forholdsvis få overtrædelser. Så det er svært at se behovet for de kraftige stramninger, som man har gennemført i Danmark, sagde Jens I. Petersen.
Han opfordrede danske politikere fokusere på at skabe rimelige og ensartede rammevilkår for erhvervet i hele EU.
- På chaufførområdet, har vi behov for at kunne matche vores udenlandske konkurrenter. Hvis ikke vi får lov til at anvende udenlandske chauffører på danske eksportbiler uden, at de har arbejds- og opholdstilladelse, så vil vi uvægerligt tabe i konkurrencen, fastslog Jens I. Petersen.
-----