Arbejdsgivere og lønmodtagere er i dag langt mere fokuserede på sundhedens betydning i hverdagen på arbejdspladsen. Et af de steder, hvor man direkte kan måle f.eks. kostvanernes betydning er på chauffør-området. Sund kost giver bedre reaktionsevne.

- Hvis vi havde sagt for fem år siden, at kost og sundhed er noget som virksomhederne bør alvorligt og beskæftige sig med på ledelsesniveau, ville man nok have trukket på smilebåndet. Det gør man ikke i dag, siger Poul Juelsbjerg, ATL.

- Vi kan mærke en helt anden interesse i virksomhederne for sundheds-spørgsmål, end før. Det fremgår også at den seneste ATL-spørgeskema-undersøgelse i medlemsvirksomhederne. Man er klar over, at det spiller en rolle for virksomheden og for mange er det i dag en helt naturlig prioritet. Og vi er faktisk i gang med overvejelser om at udbygge vores sundhedskampagne i TSU-regi, hvor vi sammen med de parter, som også står bag lastbilsimulatoren, skal diskutere, hvordan vi når længere ud med vores kogebog, som jo allerede nu har været en god succes. Så god, at den bør udbredes til alle de chauffører, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med den, siger han.

- Vores lille undersøgelse om kost og trafiksikkerhed viste jo, at kosten reelt har betydning. De, der ikke spiste fornuftigt, bremsede jo dårligere. Det har noget med reaktionsevne og blodsukkeret at gøre, og jeg må sige, at det egentlig ikke kom bag på mig, at det forholder sig sådan. Hvis jeg selv starter en dag og ikke har spist morgenmad, kan jeg godt mærke, at det nok er en skidt dag.

- Det er helt normalt, at det spiller en rolle, hvis ikke man har spist, og der er en grund til, at forskere og videnskabsmænd anbefaler, at man skal spise flere mindre måltider om dagen, påpeger Poul Juelsbjerg.

Udgangspunktet for undersøgelsen i TSU-regi var, at et lavt blodsukkerniveau kan give koncentrationsproblemer, spændingshovedpine samt generel ubehag i kroppen. Testen byggede på en antagelse om, at en lav blodsukkerprocent nedsætter chaufførernes reaktionstid og fysiske og psykiske velvære. Og det kan have betydning for trafiksikkerheden.

Blodsukkerniveauet afspejler kostvanerne. Og de har igennem de senere år ændret sig meget, også for chaufførerne. Den kost, chaufførerne kan købe langs de danske og europæiske motorveje er blevet mere og mere vitamin- og fiberfattig og til gengæld fyldt med hurtige kalorier. Blodsukkeret stiger umiddelbart efter indtagelsen af den typiske landevejskost og falder derefter hurtigt til samme udgangspunkt eller endda til et endnu lavere niveau.

Både arbejdsgiverne og de faglige organisationer er opmærksomme på kostens og motionens betydning. Men fokus har især ligget på den manglende motion og kosten i forbindelse med overvægt og livsstilssygdomme.

Forsøget omfattede otte chauffører som kort fortalt spiste henholdsvis sundt og usundt. Og det fremgik af testen, at den gennemsnitlige reaktionstid i de sidste to tests viste markante forskelle. Den sunde forsøgsgruppe reagerer ved en fart på 50 km (test 3) 12,6 meter og (test 4) 7,3 meter tidligere end kontrolgruppen.

Med en fart på 70 km/t reagerer den sunde gruppe i gennemsnit 29,6 m tidligere end gruppen af chauffører, som spiste usundt. Dermed kan det konkluderes, at undersøgelsen indikerer, at en sund og blodsukkerregulerende kost kan forbedre chaufførernes reaktionstid.

De testansvarlige er ikke i tvivl: I det praktiske liv kan en sundere sund kost betyde en øget trafiksikkerhed, og det vil samtidigt betyde en forbedret sundhed for den enkelte chauffør.

-----