Nyt program fra finsk lastvognsproducent
SISU, der hører til blandt de absolut mindste lastvognsproducenter i verden, lance-rer nu et nyt lastvognsprogram, der i løbet af året suppleres med nye EURO4 og EURO5 motorer
På et pressemøde for nylig hos SISU i Helsingfors viste den finske lastvognsproducent starten på sit nye lastvognsprogram. Og programbetegnelsen er nu ligesom hos Scania og Volvo gået fra at vise slagvolumen til at vise antallet af hestekræfter.
De nye modelbetegnelser for de store lastvogne er henholdsvis C500, R500 og C600.
Export Manager Joonas Uotila udtalte på pressemødet, at SISU Auto Oy har udbygget samarbejdet med motorleverandøren CAT, der vil stå for langt den største del af de moto-rer, som fremover vil blive brugt i SISU-lastvogne.
I SISUs nye C500 og C600 serie vil man finde Caterpillars 13, 15 og 18 liters motorer.
Der er tale om 6 cylindrede rækkemotorer.
R500 vil være udstyret med en 6 cyl. Renault DXi 12 motor i en EURO3 version.
Caterpillars 13 liters motor vil kunne leveres i to EURO3 versioner, på henholdsvis 493 hk / 362 kW og 445 hk / 327 kW. Og Caterpillars 15 liters motor vil i løbet af året blive lance-ret i både en EURO4 og en EURO5 version til C600.
Denne motorversion vil kunne leveres i forskellige effektstørrelser: 530 eller 625 hk.
Kræver ikke AdBlueSom noget yderst interessant vil denne motorserie kunne matche emissionskravene uden hverken at behøve en SCR-katalysator, som kræver brug af AdBlue eller EGR (udstød-ningstilbageførsel).
I stedet har CAT sin egen teknologi kaldet ACERT (Advanced Combustion Emission Re-duction Technology).
C600 serien leveres fra starten med den kendte 18 liters CATmotor, der som EURO3 ver-sion yder 630 hk.
Opdateret Renault-førerhus
Den nye lastvognserie er udstyret med det kendte Premium-førerhus fra Renault. Fører-huset har netop gennemgået et stort facelift, og udefra ligner en SISU lastvogn nu mere sig selv med sit eget førerhusdesign.
På gearkassesiden er der to alternativer, som går igen i hele programmet. Det er hen-holdsvis en fuldsynkroniseret ZFgearkasse eller en usynkroniseret gearkasse fra Eaton-Fuller.
Sidstnævnte er der mange finske vognmænd, som foretrækker til deres skovvogne.
Der vil også blive tilbudt gearkasser med automatiseret gearskifte i takt med, at program-met udbygges.
De nye lastvognsserier starter med akselkonfigurationer på mindst tre aksler. SISU produ-cerer ikke almindelige lastvogne med to aksler. Men ellers er der også frit valg på hylder-ne.
Der tilbydes tre, fire eller femakslede lastvognschassiser som standard, og der kan vælges mellem en eller flere drivaksler.
Desuden er en af SISUs specialiteter tandembogier, hvor den ene aksel kan løftes og trækket til akslen kan frakobles ved tomkørsel.
Inden for de seneste par år har SISU specielt haft succes bl.a. i Schweiz og Tyskland med de femakslede tippeladskøretøjer, der har træk på flere aksler. Når disse vogne kører tomkørsel, hæves tre aksler, og man nøjes med at have en drivaksel. Det sparer både brændstof og slidtage.
SISU handler
Den finske lastvognsproducent har en god succes med at bygge nøglefærdige lastvogne. Det vil sige, at man faktisk gør det, som mange andre lastvognsproducenter blot taler om. Mange nye SISUlastvogne kører direkte ud på deres første job, når de er blevet afhentet af kunden på fabrikken i Karjaa.
Skal en vognmand have en tippeladslastvogn fra SISU, så er den helt fra starten specifice-ret til at skulle blive til en tippeladsvogn. Man har således ikke behov for nogen ekstra chassisramme, og tippeladet monterer SISU på fabrikken i Karjaa.
Export Manager Joonas Uotila siger til Trans Inform, at det netop er på nicheområdet med nøglefærdige køretøjer, SISU henter sin succes.
Kundegrupperne er militæret, brandvæsener, vognmænd som kører entreprenør- og skov
kørsel, samt kranfirmaer.
Stigende efterspørgsel
Mange nye SISU-chassiser bliver opbygget med store lastbilmonterede kraner. SISU kan bygge den rigtige chassisramme fra starten, så hvis kunden f.eks. ønsker støtteben ude foran kofangeren, ja så er det bare at montere dem bagefter.
Der er heller ikke problemer med forakslernes belastning. SISU leverer nemlig gerne sine lastvogne med en ti ton foraksel.
Ud over stigende efterspørgsel i lande som Tyskland, Schweiz og selvfølgelig hjemlandet Finland, har SISU også en fornuftig eksport til både Baltikum og Rusland.
Desuden er der sidste år blev solgt et mindre antal specialkøretøjer til det norske marked.
-----