23948sdkhjf

Hankook-dæk til volumentrailere

Nordisk Dæk Import introducerer nyt Hankook dæk til nedbyggede trailere og hængere

Nordisk Dæk Import introducerer nyt Hankook dæk til nedbyggede trailere og hængere



Interessen for volumentrailere er stigende. Derfor følger dækproducenterne naturligvis også med udviklingen. Nordisk Dæk Import A/S i Brørum introducerer nu koreanske Hankooks bud på, hvordan sådan et dæk skal se ud.

Hankook TH10 leveres i dimensionen 385/55R22.5.

- Dækket er lidt lavere end de fleste trailerdæk, men 55-serien er fremtiden for flere og flere nedbyggede anhængere og trailere til regional- og fjerntransport. Gevinsten er større volumen uden at det går ud over den totale lasteevne, påpeger Ronny Jørgensen fra den danske importør af Hankook, Nordisk Dæk Import A/S.

Her oplever man, at tidligere tiders skepsis over for det koreanske dækmærke er forsvundet hos professionelle dækkøbere.

- I dag er de kvalitetsmæssigt fuldt på højde med eksempelvis europæisk producerede dæk, og Hankook er stærkt på vej frem på det danske marked, siger Ronny Jørgensen, der er ansvarlig for Nordisk Dæk Imports salg til lastvogne og busser.

Hindrer punkteringer

TH10 produceres med et nyudviklet dækmønster, der ud over at sikre optimalt vejgreb, er konstrueret så sten og andre fremmedlegemer, har svært ved at sætte sig fast i dækket. Det forhindrer ikke bare punkteringer, men mindsker også dæk-sliddet betydeligt, hvilket bidrager til dækkets - ifølge Nordisk Dæk Imports oplysninger - fremragende kilometerydelse.

Det er ikke kun i Danmark, appetitten på Hankook dæk er høj. Hankook afsætter en tredjedel af produktionen i Europa. Derfor har koncernen netop besluttet at starte produktion i Europa med åbningen af en fabrik i Ungarn.

Den nye fabrik forventes at producere 10 mio. dæk årligt og dermed når Hankooks årsproduktion op på 70 mio. dæk i 2008.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141