En gardintrailer med moderne boltet chassis
Hos Schmitz har man et konstant udviklingsarbejde i gang, så produkterne hele ti-den kan leve op til kundernes krav om øget nyttelast, større rumindhold og højere kvalitetsniveau - på én gang
Hvis man kan gøre noget bedre i morgen end i går og det man gør i dag, så er der intet som kan holde den paneuropæiske trailerproducent tilbage: Schmitz Cargobull vil være med helt fremme i front, når det gælder udviklingen inden for trailerindustrien.
Koncernen hører da også til blandt de allerstørste i Europa.
Der produceres dagligt 95 presenningstrailere og 45 køletrailere alene på produktionsste-derne i Tyskland.
I 2000 introducerede Schmitz det boltede chassis, der må anses for at være et stort frem-skridt. Ikke mindst på feltet arbejdsmiljø for de medarbejdere, der skal producere trailerne.
Jeg var til stede den 17. juni 2004 på fabrikken i Altenberge, da det sidste svejsede Schmitz trailerchassis forlod produktionen, og siden er der udelukkende blevet bygget bol-tede chassiser.
Månedens trailer denne gang er netop en Schmitz Flexos gardintrailer med boltet chassis. Traileren er specificeret efter norske forhold, fordi den er leveret til en norsk kunde. Det betyder, at traileren er lidt højere, end en tilsvarende dansk trailer ville have været.
Ubelastet er totalhøjden 4,12 m i forenden ved en koblingshøjde på 1,125 meter. Tilsva-rende er totalhøjden 4,06 m i bagenden ved tom trailer.
At traileren er kundespecificeret kan bl.a. ses på, at der er fastmonterede sider, som kan tages af. Presenningerne i siderne er ganske vist almindelig gardinophængt, men presen-ningerne går kun til siderne, hvor en zigzag nedstropning sørger for at holde dem på plads.
ZigzagZigzag-stropningen har den umiddelbare fordel, at den er nem og hurtig at åbne - specielt ved vinterkørsel med sne og is, kan det være en prøvelse at skulle åbne nede på kanten af bunden. Dette problem er på denne måde bortelimineret. Samtidig er siderne med til at holde bedre fast på godset. Ulempen er dog, at man har en ekstra egenvægt med siderne.
Bunden består af plader, som kommer fra en finsk leverandør. Pladerne er fremstillet efter Schmitz' forskrifter med bl.a. 21 lag limet på langs, tværs og diagonalt i et bestemt møn-ster for at opnå den største belastnings styrke.
Den nederste overflade er lavet i en vandtæt overflade, som består af en fenol-hartz blan-ding (en form for harpiks), der betyder, at bunden er modstandsdygtig over det miljø, som traileren kører i. For eksempel når vejsnavs og dermed også vejsalt sprøjter op på under-siden af bunden. Den slags er ikke ligefrem med til at holde liv i almindelige bundbrædder eller plader.
Traileren har som en Schmitz kvalitetsnorm ti års garanti mod gennemtæring. Hele chas-siset er nemlig galvaniseret, og når det samtidig er boltet sammen, er der ikke nogen svejsninger, som kan begynde at give anledning til rustdannelse.
Chassiset er konstrueret efter den gode gammeldags opskrift med masser af tværvanger, som går helt igennem længdevangerne og dermed giver et godt underlag for bundpladen. Desuden er traileren også udstyret med en fornuftig lang svanehals, der giver plads til, at der køres med en normal treakslet trækker foran traileren.
I Norge anvender man næsten ikke twinsteer eller pushertrækkere, så der er ikke tale om nogen kompromistrailer.
Vælter ikkeAkselbestykningen er på Månedens Trailer de kendte SAUER Achsen - populært kaldet SAF i den specielle Schmitz specificering kaldet Rotos.
Når traileren er Rotos-specificeret, er der også skivebremser, EBS-bremseanlæg samt som noget meget vigtigt; RSS, der står for Roll Stability System. Med andre ord er der et elektronisk stabilitetssystem, som modvirker vælteuheld. Det er et udstyr, som Schmitz har markedsført som standardudstyr siden midten af 2002.
For at kunne sikre godset bedst muligt er trailerens bund udstyret med et stort antal stok-kehuller, samt surringsøjer ved kanterne i begge sider. Faktisk er der 26 surrings-øjer og det skulle give mulighed for, at der altid kan findes en fornuftig surringsmulighed for alle former for gods.
Under chassiset er der et centralt placeret stokkemagasin med tilhørende stokke og to plastværktøjskasser ude under bagenden - en i hver side.
I forenden er det værd at bemærke, at presenningen kan lukkes op med strammere. Disse strammere er udfærdiget, så de sidder godt beskyttet mod skader. Hvis traileren f.eks. står for lavt og der bakkes mod det nederste af forsmækken, så vil det ikke være gardinstram-merne, der bliver ramt som det nederste punkt. Det har Schmitz lavet rigtig godt.
Som særligt udstyr er der alufælge på traileren, et udstyr der er med til at give et godt ind-tryk af traileren.
Norsk geografiDet ses tydeligt på traileren, at den er leveret til det norske marked. Fire par solide færge-kroge, gør det muligt altid at kunne surre traileren fast under en færgeoverfart, som man jo møder overalt i den norske geografi.
Traileren er både funktionel og flot med et højt finishniveau. Kigger man f.eks. på bagen-den ser man en flot og et næsten stilrent design.
-----