55-årige Erik Lund, der ejer og driver den ekspanderende fragtmandsforretning Eriks Fragt mellem Skanderborg og Århus, har fra starten søgt professionel bistand til det forestående generationsskifte med sønnerne Torben og Martin på henholdsvis 33 og 28.

- På den måde undgår vi de store overraskelser undervejs, siger han, der har forretningens revisor gennem fire år med i den komplicerede proces, der kan blive en succeshistorie eller - grebet forkert an - kan medføre økonomisk usikkerhed eller andre problemer i virksomheden. Eller hos ejerkredsen.

Der kommer til stadighed nye regler om generationsskifteprocessen, hvilket afspejler regeringens ønske om at gøre overgangen mellem generationerne så lempelig som muligt - så det kan betale sig at overdrage virksomheden til næste generation, når den står på spring for at komme til.

- Lige siden vi for omkring fire eller fem år siden havde konstateret, at Torben og Martin gerne ville fortsætte i forretningen, har vi haft professionel bistand, siger Erik Lund. - Det var nemlig ikke den rigtige måde, generationsskiftet mellem min far og mig foregik på. Det kom til at gå for hurtigt, jeg overtog forretningen i 1987 nærmest fra den ene dag til den anden, og resultatet blev, at min far pludselig stod og skulle svare et stort beløb i skat, - hvilket han ikke var helt forberedt på. Det var meget uheldigt, og vi vil for alt i verden gerne undgå at begå samme fejl.

- Både Torben og Martin kører for os i dag. Torben på sit tiende år og Martin har kørt i seks. De har begge fået en uddannelse som maskinarbejder, før de begyndte hos os, så de havde noget at falde tilbage på, hvis de nu alligevel ikke ville fortsætte i familievirksomheden. Derudover får de kun den specielle uddannelse, der kræves for at få tilladelserne. Men de kunne godt li' arbejdet, så da vi for cirka fire-fem år spurgte, om de ville køre det videre, var svaret ja. Så gik vi i samarbejde med revisoren om at finde en skatte- og betalingsmæssigt fornuftig løsning på generationsskiftet.

Revisor stillede med en række forslag til en generationsskiftemodel, som blev bedømt og diskuteret af familiemedlemmerne. I fællesskab nåede familien Lund frem til den mest fordelagtige løsning, som revisor så påtog sig at gennemføre i praksis.

I den aktuelle situation var den bedste løsning at samle alle virksomhedens aktiviteter i én juridisk enhed. Det vil sige, at fragtruten mellem Skanderborg og Århus, den i 2005 overtagne Vonge Fragtrute samt den selvstændige vognmandsvirksomhed Erik Lund & Sønner, der kom til i 2001, om ét til halvandet år formentligt samles i et aktieselskab, hvilket giver nogle skattemæssige fordele.

Fragtruter er ellers i øjeblikket i høj kurs, og måske havde det været mere fordelagtigt for Erik Lund at sælge sit livsværk til en anden - lignende - operatør. Han siger:

- Det er relativt nemt at sælge en fragtrute i dag. Normalt henvender man sig til Centralen, der så sørger for kontakt til interesserede købere. Det kunne være en parallel rute, hvor man får økonomisk fordel af synergieffekten eller kan nedskære antallet af biler, fordi ruterne passer godt sammen.

- Der er mange afsætnings-muligheder i dag, og fragtruterne sælges i øjeblikket for ret pæne summer, påpeger Erik Lund. - Som regel tager man udgangspunkt i sidste års omsætning, og så bliver der lagt til eller trukket fra, alt efter materiellets tilstand. Vi har omsat for mellem fem og seks millioner i 2005, så var vi gået på markedet med forretningen, havde vi nok fået en pæn pris. Men vi synes, det er mest rigtigt, at drengene får mulighed for at komme ind i forretningen på en rimelig måde, - de har trods alt været med til at opbygge og udbygge aktiviteterne i gennem en årrække. Så vi danner et aktieselskab, og så får de banklån med sikkerhed i forretningen til betaling af aktierne.

- Udover den juridiske overtagelse har vi også diskuteret hverdagen, fortsætter Erik Lund. - Og allerede nu mener jeg godt, vi kan afsløre, at det bliver Martin, der kommer til at tage sig af alt hvad der har med kontorarbejdet at gøre, altså administration, økonomi, distribution, logistik, markedsføring og it, mens Torben er den, der skal ud og køre for kunderne. Så har vi fordelt opgaverne på en god måde, og vi tror på, at det er et godt hold, lyder vurderingen fra Erik Lund, der i dag er svært glad for, at tiderne har ændret sig:

Da faderen i 1948 startede fragtruten Skanderborg-Århus var det som rejsebud, - det vil sige, at han cyklede ud til kunderne i Skanderborg og hentede småpakkerne, kørte med toget til Århus, hvor han igen kastede sig op på en cykel, der stod parkeret ved stationen, for at aflevere pakkerne på destinationen på den to-hjulede, - det var først i 1953, at fragtruten blev bilbåren.

-----