Hvem skulle have troet, at vort lille fredelige land skulle blive lagt for had i store dele af verden. Vi har set danske ambassader blive stukket i brand og danske statsborgere truet på livet som konsekvens af, at Jyllands Posten sidste år bragte de 12 Muhammed tegninger.

I lande, som end ikke aner, hvor Danmark findes på verdenskortet - og hvor fanatiske ekstremister tror, vi har en "konge", der kan bestemme over, hvad en fri og uafhængig avis foretager sig.

Når vi gennem årene på TV har set rasende menneskemasser smadre bygninger og brænde flag af - har vi måske kun haft et skuldertræk tilovers for det - for det var ligesom på en eller anden måde så fjernt fra, hvad vi i vor kultur kender til.

Men selv i den fjerneste afkrog af verden raser muslimer nu mod alt, hvad der er dansk. Og hvordan i al verden - må man spørge sig selv, kan det lade sig gøre, at oplysningerne kommer derud i samfund - som set med vore øjne - er flere hundrede år efter den "verden", vi kender til.

"Det lille land" har været godt nok, når vi skulle yde bistand på mere end én milliard kroner (det svarer til en tolvtedel af den udviklingsbistand Danmark i alt yder til en lang række lande) til disse muslimske lande, lande som nu boykotter danske varer og brænder vort flag af på gaden.

En Mellemøst-ekspert udtaler, at de famøse Muhammed-tegninger jo kun er en brik i det stor-politiske spil - en kamp mellem den muslimske verden og hele den vestlige verden. Og havde det ikke været for den moderne kommunikation, var det formentlig aldrig Danmark, der var blevet lagt for had.

Forfatter, præst m.m. Niels Højlund - måske bedst kendt af mange fra Højlunds forsamlingshus på TV, har i JP nogle meget interessante betragtninger - bl.a. om de muslimer, der rejste til Mellemøsten for at puste til bålet længe efter de første dønninger havde lagt sig ovenpå JP's præsentation af tegningerne. (Det skal lige i parentes bemærkes, at en ægyptisk avis allerede den 17. oktober bragte 6 af de famøse tegninger - uden synderlig reaktion fra den ægyptiske befolkning, så der er da vist ingen tvivl om, hvem der har ophidset også dem.) Niels Højlund siger, at mellemværendet mellem nogle muslimer ikke er et spørgsmål om Koranen kontra Bibelen. -Vi skal ikke være enige om Koranen eller Bibelen, men vi er pine død nødt til at være enige om Grundloven, siger han. -Muslimerne i Danmark skal gøre op, om de vil være danske muslimer eller nøjes med at være muslimer i Danmark. Han siger yderligere, at vi har nogle mennesker, der gerne vil leve i vores samfund, nyde godt af velstanden og de frie forhold, men ikke undser sig for at jage en kniv i ryggen på os. Når dette er sagt, er det trods alt positivt, at rigtig mange muslimer, har erklæret Danmark deres loyalitet og de føler sig dybt krænket over, at Dannebrog bliver brændt og trådt på. Det er de få, der gør det surt for de mange.

Vi har jo altid været stolte over at kunne sige, at vi kom fra Danmark - vi var ikke nordmænd, svenskere eller tyskere, nej vi var danskere - med den stolthed, vi selv har følt, der har ligget i det, når vi var ude i den store verden - nu bliver danskere på de farlige destinationer eskorteret ud af de samme lande.

Når disse linjer læses, håber jeg, at sagen for længst er døet ud, at hadet til vort lille land har sluppet sit favntag i de vrede ekstremister. Allerede i 1750'erne tillod den franske forfatter og samfundskritiker Voltaire sig at gøre grin med profeten - uden afstraffelse. Og da Frankrig for få år siden forbød muslimske tørklæder i skolerne, udløste det stor vrede og megen omtale. Men den franske regering stod fast og i dag accepterer selv muslimske ledere i landet forbudet.

Jeg synes, at man med al rimelighed kan kræve, at alle mennesker udviser respekt for hinanden - for hinandens religion og etiske og følelsesmæssige holdninger i det hele taget. Og måske bør vi i samme åndedrag huske på, at vi har ytringsfrihed - men ikke ytringspligt.

Ha' det godt til vi ses igen!

-----