Det er ikke sikkert, at det hele går lige efter planen, men i reglen er det ikke helt skævt.

Lige indtil der indtræffer det uventede, som man ikke i sin vildeste fantasi havde indregnet i sine forventninger. En tsunami skyller pludselig en mur af vand ind over paradisiske strande ? og en vredes-tsunami hvirvler pludselig rundt i store dele af Mellemøsten på grund af nogle tegninger, som de fleste herhjemme umiddelbart ville opfatte som ret harmløse. Men det er tydeligt, at det sete afhænger af øjnene, der ser.

Når man arbejder i en internationaliseret verden har det længe været god latin, at man forholder sig til de normer og skikke, som er fremherskende lokalt. Hvad der er acceptabelt i én del af verden, kan hurtigt vise sig at være fornærmende andre steder, og kendskab til kulturforskelle er ligeså afgørende som sprogkundskaber, hvis man vil gøre forretning uden for landets grænser.

Hidtil har det været en norm for de fleste virksomheder, som er aktive med eksport eller service i udlandet, at man så vidt muligt skulle undgå at blande forretning og politik. Ikke mindst fordi virksomhederne ikke har noget særlig kompetence i det politiske spil. Det har vi politikerne og organisationerne til. Men det er nyt, at et tredje element som det religiøse og kulturelle kommer ind i billedet med så massiv styrke, som vi har set det med reaktionerne i sagen om tegningerne.

Det viser også, at internationaliseringen er slået igennem også på et andet plan end blot med varer og tjenesteydelser, som vi efterhånden har vænnet os til bevæger sig over landegrænserne med stor selvfølgelighed. Et industriprodukt kan i dag bestå at dele og elementer der stammer fra samtlige verdensdele. En kondi-sko bevæger sig rask væk fra den ene ende at verden til den anden uden at priser bliver ret meget højere af den grund.

Men også nyheder og informationer farer kloden rundt på sekunder. Begivenheder i ét land kan hurtigt bliver til viden i andre lande. Det har vi været vidner til i den aktuelle sag med tegningerne. Hvad der sker i Danmark, kan blive realiteter i de muslimske lande på en helt anden måde, end vi har set det før. At vi så samtidig har oplevet, at misforståelser kan bevæge sig lige så hurtigt som fakta er en anden sag.

Ligesom varestrømmen har sit eget flow, har synspunkter og holdninger ej heller fast station. Og det samme gælder værdier. Og vi har netop oplevet et voldsomt sammenstød mellem to sæt værdier. Det religiøse contra det vestlige frihedsbegreb.

Det er nyt i Danmark, at et religiøst spørgsmål kan have så altoverskyggende en virkning, selv om det næppe er nogen overraskelse for de danskere, der er udstationeret i den muslimske verden. Det er nyt for mange, at vores begreb om ytringsfrihed ikke er nogen selvfølge eller nogen ret i andre dele af verden. Og den tilspidsede situation giver nye udfordringer for erhvervslivet. Den forandringsparathed, som i forvejen er et must, når danske virksomheder skal begå sit i den internationale konkurrence, har fået lagt endnu et krav på sig. Men skal også kunne tage højde for det helt uventede på det religiøst/kulturelle område. På lang sigt er den slags konflikter måske med til at slide hjørner af de meget firkantede holdninger, men det er ikke sjovt, mens det står på.

Historisk har det været sådan, at samhandel mellem lande har været med til at nedbryde de mere aggressive konfrontationer. I den aktuelle tilspidsede situation, blev danske varer det første offer i kampen. Vi kan så håbe, at en dansk tilbagevenden til supermarkedshylderne i de lande, hvor vreden har været størst, vil blive første skridt til en normalisering.

Vi ved, at kulturforskellene eksisterer, og vi ved nu at de kan være større og mere rodfæstede, end vi umiddelbart havde forventet, når de støder sammen. Men vi ved også, at verden må gå videre. Og det skulle helst ske på en intelligent måde.

-----