Ny stærk Reachtruck
Den nye version har stærkt forbedrede præstationer, sikkerhed og ergonomi, oplyser Atlet-Unitruck, som fremhæver, at trucken også er stærkere og mere lydløs samtidig med, at dens computer har forbedret fejlsøgning, som tillader en højere grad af førerindstillinger og giver en række operationsdata.
Den nye reachtruck fås med løftekapaciteterne 1400, 1600 og 2000 kg og standard løftehøjde op til 10.8 m.
Kørehastigheden for den nye reachtruck er blevet forøget med 16 procent. Maksimum-hastighed er på 14 km/t.
Samtidig oplyser Atlet-Unitruck, at dens løftehastighed er markedets hurtigste med ny løfte/sænke motor, hvor hastigheden er forøget med 20 procent til 0,7 m/s, mast reach hastighed er gået op med bemærkelsesværdig 66 procent til 0,2 m/s ? forbedringer, som gør palletransport og stabling hurtigere.
Desuden er chassiset blevet forstærket på de mest udsatte steder.
Atlet UNS Tergo har opnået renomme inden for ergonomi, og den nye reachtruck tilbyder let adgang til førerplads, multijusterbart sæde, ?flydende? armlæn og mini rat reducerer spænding i skuldrer og arme, mens det automatiske tiltende sæde giver føreren et klart udsyn opad, når man stabler, hvilket ikke blot eliminerer belastningen af nakkemuskler men er samtidig en forbedring af sikkerheden. Fingertip kontrollen, som kan tilpasses den enkelte fører, er ergonomisk udformet.
Sikkerhedssystem
Den nye Atlet Reachtruck er udstyret med Atlets S3 (stability support system) sikkerhedssystem, der automatisk giver højere truck- stabilitet ved at styre hastighed og acceleration og forholdet mellem hastighed og styresensibilitet. Når lasten håndteres ved store højder, masten skydes ud og tiltes, opstår der destabiliserende kræfter, specielt i kombination med at trucken kører. Her virker S 3 systemet umiddelbart ved at give nye instrukser til styresystemet for mastens bevægelser.
S 3 styres af Atlet Truck Computer ? ATC. ATC giver føreren mulighed for at indtaste egne køreindstillinger ? op til 350 individuelle førerindstillinger kan blive lagret i ATC´s hukommelse. Truckcomputeren kan desuden generere en mængde informationer såvel af teknisk karakter som information til effektivt fleetmanagement, oplyser Atlet-Unitruck
-----