Topkarakter fra Experian
De seneste regnskaber for lastvognsforhandlerne viser, at den økonomiske sundhedstilstand generelt er markant bedre end den, der gælder for gennemsnittet af alle brancher på landsplan, fremgår det af en ny analyse fra Experian (tidligere KOB eller Købmandsstanden).
Det fremgår, at branchen har betydelig lavere andele inden for ?konjunkturstørrelserne? underskud, angrebet egenkapital og konkursretning.
I forhold til hovedbranchen ligger branchen også meget bedre. Sammenlignet med året før er situationen voldsomt forbedret, konkluderer Experian, som også sætter mærkaten meget lille risiko på branchen.
Således har lastvognsforhandlerne bare 15 pct. selskaber, der opererer med Meget Høj og Høj risiko. Det er en markant lavere andel end ?alle brancher? på landsplan i samme risikogrupper. Branchen har generelt en risikofordeling der er Lav ? normal.
Det er betydeligt bedre end ?alle brancher? og hovedbranchen.
Meget stor vækstExperian peger på, at udviklingen i nøgletallene viser, at branchen har haft en stigende afkastningsgrad (evnen til at tjene penge på virksomhedernes primære aktivitet i forhold til den samlede kapital.) Overskudsgraden (der udtrykker virksomhedernes indtjening pr. omsat krone) er steget svagt.
Egenkapitalens Forrentning viser, at forrentningen af ejernes formue i virksomhederne, er steget markant. Likviditetsgraden, der viser virksomhedernes evne til at i mødekomme de umiddelbare gældskrav, er faldet, mens soliditetsgraden, der viser hvor stor en del af den anvendte kapital der fremkommer ved egenfinansiering, ligger stabilt. Branchens nøgletal ligger generelt under medianen for alle brancher.
42,1 procent af branchens selskaber oplyser at de eksporterer.
Udviklingen i de udvalgte regnskabsposter viser, at branchen har haft et år med meget stor vækst. Nettoomsætningen er steget markant.
Experian konkluderer, at den økonomiske vækst i Danmark nu også er nået til de danske lastvognsforhandlere, der allerede forrige år forberedte sig på en øget aktivitet dog uden, at det rigtigt slog igennem. Bl.a. øgede man beskæftigelsen markant, men et svigtende salg trak generelt indtjeningen ned på et meget lavt niveau.
Voldsom aktivitetDet er årsagen til den markante vækst i indtjeningen især når det gælder den ordinære drift. Det er derfor heller ikke det egentlige salg af lastvogne der trækker så voldsomt op, men især forbedrede finansielle forhold og indtjening fra datterselskaber.
Det er specielt de store importører, der skaber den voldsomme vækst og da flere af disse også har en stor del import/salg af personbiler indlemmet i deres regnskabstal, er den reelle vækst måske noget mindre for lastvognsdelen.
- Det er dog uomtvisteligt at sundhedstilstanden er betydeligt forbedret, således er der i dag halvt så mange der havde underskud, som for et år siden, så væksten kan ikke bortforklares. Årsagerne skal nok primært søges i den voldsomme aktivitet hos entreprenørerne, der kræver nyt materiel, samt at den generelle vækst i forbrug og eksport øget det almene transportbehov i landet, lyder det fra John Mikkelsen, Experian.
-----