23948sdkhjf

Ny fragtterminal på banen i Københavns Lufthavn

Indtil videre er der kun få facts på bordet. Det stærkeste udsagn for, at det er virkelig snak, er den hvervekampagne for nye medarbejdere i WFS, som er lagt i hænderne på vikarbureauet System Vikar. Og dér ligger den jo godt, for personalekonsulenten er Gitte Kjærulff, der således lader sine mangeårige brancheerfaringer fra SWISS og senere WingPartners komme til god nytte.

- Vi har rigtignok haft stærk respons på vores annoncering i markedet, siger Gitte. Heldigvis er der stadig stor interesse for Københavns Lufthavn som arbejdsplads!

Men det skal også gå rimeligt stærkt nu, for efter planen, som den tidligere er præsenteret, skal den nye cargo terminal være i stand til at smække portene op fra begyndelsen af marts måned. Og dermed er så et projekt afsluttet med en terminal på 7,000 kvm og en årlig kapacitet på håndtering af 60,000 tons luftfragt.

Stor interesse

WFS fik i 2005 en koncession for 30 år i Københavns Lufthavn ? men har siden været stort set tavs og indelukket om sine planer. Blandt andet forlyder der endnu ikke noget om, hvilke kunder, der skal have fornøjelsen af at være blandt de første.

Hvis nogen skulle vide det, måtte det være Robert Arendal, men han er heller ikke specielt meddelsom i denne fase..

Men interessen er givetvis stor. Dels er monopoler som det, SAS Cargo, frivilligt eller ufrivilligt, har nydt siden Novias dage, aldrig populære. Dels har SAS Cargo gennem denne perioder haft mange kvalitetsproblemer trods (eller på grund af?) sit avancerede udstyr og sin automatiserede hi-tech infrastruktur.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062