23948sdkhjf

Indsats på flere fronter

Ulykkerne ? senest to alvorlige den 16. januar - har dog overbevist mange praktikerne om, at der skal en fler-strenget indsats til ? det er ikke gjort med blot at skyde på chaufførerne. Mange forslag har allerede været på bordet, men realiteten er ifølge DTL, at man den dag i dag ikke ved præcist, hvad årsagen til ulykkerne er. Den viden kommer først, når havarikommissionen til efteråret har dybdeanalyseret 25 aktuelle højresvingsulykker.

Derfor er det også faldet flere for brystet, at politikere har været ude med krav om straf til chaufførerne. Formanden for ITD, direktør Mogens Therkelsen har således taget afstand fra tanken om at give chaufførerne skylden for denne type ulykker:

- Ingen chauffører kører ud i trafikken med det formål at skabe et uheld af en eller anden art ? langt mindre da en dødsulykke.

- Jeg ved, at mange chauffører føler sig meget berørt efter en sådan ulykke, de ofte selv har familier, der bevæger sig rundt i trafikken. Chaufførerne frygter højresvingsuheld i forbindelse med udøvelsen af deres daglige arbejde, fordi de naturligvis også følger med i hvad der sker, siger Mogens Therkelsen

Også DTL-direktør Erik Østergaard afviser overilede krav om højere straffe af chaufførerne og gør i øvrigt opmærksom på, at der trods alt er sket et fald i disse ulykker, som dog endnu ikke er med i de officielle statistikker. De følger nemlig kalenderåret.

Dansk Cyklist forbud opfordrer til, at politikerne afsætter de fornødne økonomiske midler til den oplysningskampagne, som der er så hårdt brug for og rådet i mellemtiden cyklister og lastbilchauffører følger rådene fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, så chaufførerne er langt mere omhyggelige med at stille spejlene korrekt og at bruge dem korrekt, og at cyklisterne aldrig skal gå ud fra, at lastbilschaufføren har set dem, når lastbilen blinker til højre. Cyklisterne skal derfor blive bag lastbilen ? eller trække ind på fortovet, lyder det fra cyklistforbundet.

DTL vil fortsat fokusere på chaufføradfærden under kørslen og korrekt spejlindstilling.

- Vi vil fortsætte arbejde med at skabe forståelse hos transportvirksomhederne og transportkøberne for, at det er en ledelsesopgave at tage ansvar for chaufføradfærden, udstikke de nødvendige retningslinjer og sørge for opfølgning på sagen, siger han Erik Østergaard.

Teknisk løsning

Disse ulykker har gjort så stort indtryk i branchen, at mange har prøvet at udtænke tekniske løsninger ? ud over cyklistspejle og kameraløsninger. Senest har den fynske vognmand og opfinder Poul Hegelund i Håstrup introduceret en ny akustisk alarm, der skal være med til at nedbringe antallet af uheld mellem ligeudkørende cyklister og højresvingende lastvogne. Den er blevet monteret på en helt nye Renault Premium forvogn, der i forleden blev leveret til vognmandsfirmaet LMT i Hedensted.

Når lastvognen kører fremad med en hastighed mellem 0 og 30 km i timen, og blinklyset er tændt til højre, går den akustiske alarm i gang. På den måde vil cyklisterne automatisk blive opmærksom på, at der kører en lastvogn på deres venstre side, som vil dreje til højre.

Poul Hegelund har tidligere søsat to andre opfindelser til transportbranchen. For et par år siden lancerede han det intelligente vejesystem CargoWatch-P2, og for knap et halvt år siden kom TimeSpy-P15, der hjælper chaufførerne med at overholde de krævede pauser i forbindelse med kørslen.

Højresvingsalarmen er udviklet af virksomheden EP PowerVision ApS i Faaborg, som Poul Hegelund er medejer af.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078