Mahe etablerer eget firma i Shanghai!
Mahe har nu været 14 år i Hong Kong, og selskabet købte sidste år sin kinesiske partner ud og overtog dermed det Hong Kong-baserede selskab 100 procent.
Også Mahe Freight (China) Ltd med 16 medarbejdere er 100 procent ejet af det danske moderselskab, og både i Hong Kong og Shanghai er der skandinavisk ledelse.
Det er globaliseringen, der driver også Mahe frem i verden og længere ind på det kinesiske marked, og i Kina vil Mahe med det nystartede selskab tilbyde tjenester inden for luft- og søfragt, samt varehusdrift og distribution.
Mahe har nu i alt godt 300 medarbejdere, heraf 60 i Asien og omkring 200 i Skandinavien,
mens godt 40 er ansatte i Mahe?s amerikanske datterselskab.
-----