Et stor skibsskrue pryder trappen op til indgangen til skibsmæglervirksomheden og rederiet Janus Andersen & Co./Nørresundby Rederi A/S? pavillonagtige domicil på kajen i Nørresund. Men mens det blankpolerede støbegods tydeligvis ikke har skruet havvand i årevis, så har Nørresundby Rederi ingen problemer med at holde skruen i vandet.

En målrettet satsning på palletransport ind og ud af Norge fra Danmark, Kontinentet og UK, har givet det lille rederi en vækstrate af de usædvanlige i den del af rederibranchen Inden for tre måneder har rederiet udvidet flåden med to nye skibe, så man i løbet af kort tid vil operere med seks skibe på Norge.

Derfor var virksomheden udvalgt som ramme for Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen for mindre Skibes fremstød for nærskibsfarten i sidste uge.

Skibsreder Michael Krogh Christensen, der startede karrieren som dæksdreng i midten af 1980?erne, lægger ikke skjul på, at det var svært at komme ind på det norske marked.

- Der var en del norske rederier, som havde svært ved at se, hvorfor vi skulle sejle i deres baggård. Men det har ændret sig, og vi samarbejder i dag med flere af dem, fortalte Michael Krogh Christensen.

Men også et tæt samarbejde med de norske søfartsmyndigheder i Kystverket, har været en afgørende forudsætning for succesen. Kystverket har dispenseret for de skrappe lodskrav, der gælder langs norske-kysten, mod at de danske navigatører har taget en norsk lodseksamen.

- Der er ofte meget specielle besejlingsforhold. Samtidig er infrastrukturen på havnene ikke fulgt med udviklingen hen mod større skibe, og det gør det af og til en betydelig udfordring at lægge til kaj. Vi har i forbindelsen med udvidelsen af flåden været nødt til at hyre norske skibsførere, da der ikke findes tilstrækkeligt med danske skibsførere, der har de nødvendige kvalifikationer, sagde Michael Krogh Christensen.

Men Nørresundby Rederi A/S er en markant undtagelse i branchen, der lider under ringe investeringsvilkår og den dermed følgende stigende gennemsnitsalder på flåden. Der i øvrigt er faldende.

Mens underdirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, kunne berette om massiv fremgang for den danske skibsfart med en bruttoomsætning på omkring 140 mia. kroner sidste år og en nettoindtjening, der er fordoblet i løbet af få år til et sted mellem 30 og 40 mia. kroner, så er statistikken for den del af den danske handelsflåde, der er under 3.000 BRT alt andet end opløftende.

Sekretariatsleder Michael Wengel-Nilsen, Rederiforeningen for mindre Skibe, lagde ikke skjul på at den generelt gunstige udvikling for søfarten også smittede af på nærskibsfarten.

- Men denne del af branchen går tilbage. Antallet af fragtskibe er faldet fra 321 i 1994 til 158 i 2005. Udviklingen inden for færger og specialskibe, der er positiv, kan ikke opveje tabet. De skibe, der er tilbage er generelt større. Samtidig er gennemsnitsalderen steget fra 11 år til nær ved 18 år. Danske skibsredere er tvunget til at købe brugte skibe ? typisk fra Tyskland eller Holland. Det er glimrende skibe, men det er uheldigt, at danske redere reelt ikke har mulighed for at skræddersy skibe til netop deres behov, sagde Michael Wengel-Nielsen.

Han påpegede, at godsomsætningen på EU?s havne gennemsnitligt er vokset med 3,6 procent fra 1997 til 2004. I Grækenland er omsætningen øget med hele 22,3 procent. Havnene i Danmark er alene om at have oplevet en negativ vækst i perioden. Her er godsomsætningen faldet med 17,8 procent. En udvikling, som Michael Wengel-Nielsen blandt andet kunne tilskrives nedgangen for dansk nærskibstrafik i kølvandet på Folketingets indgreb mod skibsanparter i 1989.

Generelt har der både i Danmark og i EU været politisk velvilje over for nærskibsfarten. Men de konkrete resultater ? især i Danmark ? har hidtil været magre.

Folketinget sætter fokus på problemet i starten af februar.

- Erhvervet har brug for bedre finansieringsvilkår. Vi ser gerne have en begrænset anpartsmodel, der vil lette redernes investeringsmuligheder, men uden det åbner op for skattespekulation, sagde Michael Wengel-Nielsen.

Folketingspolitikerne Niels Sindal (S) og Jakob Axel Nielsen (KF), der begge deltog i mødet i Nørresundby, udtrykte positiv opbakning ? men kunne naturligvis ikke love noget.

-----