Uden transporten sker der ingenting
Walter Christophersen, der er trafik-ordfører for Dansk Folkeparti erkender, at han er ret grøn som medlem af trafikudvalget, men det forhindrer ham ikke, at spille ud med store forhåbninger til, at der kan hentes nogle vigtige ekstra milliarder op af finansministerens kasse til infrastruktur ? ud over det store trafikforlig fra 2003, som Dansk Folkeparti også er med i.
- Lad os nu få ekstra gang i de investeringer i infrastrukturen herhjemme, som efter min bedste overbevisninger er så afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan have en mobilitet.
- Vi har nogle fantastisk dygtige forskere herhjemme, som har skabt et solidt overblik over, hvad der skal til for at få løst de påtrængende trafikproblemer. Lad os lytte til dem i stedet for, at hver region slås for sit ? så vi kan få de overordnede og langsigtede løsninger på plads og overbevise finansministeren om, at de er nu ? mens vi har økonomien til det ? at der skal handles. Ikke om ti år, siger han.
Selv om han er medlem af byrådet i Frederiksværk og lokalt undrer sig over, at åbenlyst påkrævede trafikinvesteringer som f.eks. i den smalle Kronpris Frederik Bro ved Frederikssund, fortsat ikke bliver prioriteret, så han landspolitiker i infrastrukturspørgsmål.
Han har konstateret, at der historisk set ved store trafikinvesteringer ofte sker en fordeling mellem Hovedstadsområdet og Jylland. Når den ene har fået en investering, skal den næste ligge den andens område ? mens øvrige dele af landet risikerer at komme i bagerste række, lyder hans vurdering.
- Men jeg er ikke indstillet på, at der skal være en ?trafikmafia?, som aftaler og fordeler det hele indbyrdes. Jeg har en god kontakt med de andre trafikordførere, som jeg har stor respekt for og jeg tror, at vi der er med i trafikforliget kan finde de løsninger, der er bedst for helheden.
ShippingbaggrundWalter Christophersen er 55 år og har en baggrund i transport men er i dag selvstændig erhvervsdrivende med camping i Melby i Nordsjælland. Han har været med i dansk politik siden Glistrup-tiden og Fremskridtspartiets start? ikke så meget på grund af skatten, men på grund at den frihed, som partiet gik ind for, især i forhold til offentligt bureaukrati og embedsmandsvælde.
- Og jeg var med da Dansk Folkeparti blev til i 1995, for da kunne jeg selv fra min daværende arbejdsplads i Kina se, at nu gik den ikke mere i Fremskridtspartiet.
- Det er stadig ønsket om frihed, der driver mig politisk, og Dansk Folkeparti går ind for det frie erhvervsliv, siger Walter Christophersen, som erkender, at han ikke havde turdet tro på, at det kunne lykkes at komme i Folketinget, som det skete ved sidste valg. ? Det var nærmest på drømmestadiet, siger han.
- Vi skal som politikere lægge de overordnede rammer for erhvervslivet og så give plads, så virksomhederne kan komme til. Og blandt de erhvervsaktiviteter, han finder helt afgørende for samfundet, er transporten.
Dansk skibsfart fejrer store triumfer i disse år. Det kan Walter Christophersen med sin oprindelige uddannelsesbaggrund i A.P. Møller og senere i andre shipping-virksomheder samt sin årelange udstationering i Kina kun se på med anerkendelse ? han er i øvrigt ikke i tvivl om, at aktiviteterne i og på Kina bliver større endnu ? meget større.
Men også dansk landevejtransport har en høj stjerne hos Walter Christophersen.
- Dansk godstransport befinder sig på et meget højt stade. Vi hører til blandt de bedste inden for landevejstransporten og er efter min mening foran f.eks. et land som Tyskland.
- Og uden lastbilen så stopper hele Danmark.
Stor brancheindsatsMen der skal ikke mange lastbilulykker eller uheldige tungvognskontroller til for den er galt ? og landevejtransporten. Men Walter Christophersen hører heller ikke til dem, der retter beskyldninger mod chaufførerne i forbindelse med de alvorlige højresvingsulykker, hvor lastbil og cyklist mødes.
- Der har været gjort meget fra mange sider med møder, informationer og så videre. Og branchen har virkelig taget sagen alvorligt. Men der er jo nok et uløseligt problem. Man kan aldrig 100 procent undgå alle ulykker. Der er jo en fare ved at eksistere - og ved at bevæge sig i trafikken, hvis ikke man har den fornødne agtpågivenhed.
- Jeg er imponeret over de tiltag, der er taget f.eks. hos H.P. Therkelsen, hvor bilerne har en gul mærkat, som advarer cyklisten: Kør ikke længere frem end denne mærkat. Så kan jeg se dig. Det er et godt privat initiativ, og dem er der mange af. Det handler jo om ansvarlighed. Men ansvaret ligger ikke alene hos chaufføren. Den bløde trafikant ? cyklisten ? må være agtpågivende og ikke kun se på sit ret til at køre frem, når der er grønt. Holder der et stort køretøj på ens venstre side, må man være ekstra opmærksom og tænke på sin egen situation. Det er farligt, hvis cyklister tænker mere på deres ret end på deres sikkerhed og glemmer, at de er de bløde. Det har ulykkelige konsekvenser naturligvis først og fremmest for cyklisten, men også for chaufføren, som bliver stærkt berørt og får et psykisk åg på sig resten af livet, siger Walter Christophersen.
- Vognmandsvirksomhederne består jo af dybt seriøse mennesker, som har gransket hjernerne for at undgå ulykkes. Og vist kreativitet. Det skal vi som lovgivere og trafikordførere have respekt for.
Miljø-kvittering- Det er altid let af pådutte vognmandserhvervet en masse fejl og problematikker. Men uden lastbilen stoppe alt i det danske samfund Vi vil jo gerne gå i Netto alle ugens dage og tage varer ned fra hylderne. Men vi glemmer, at det er vognmændene der har sørget for, at varerne er der.
- Både ITD og DTL har beskæftiget sig med at forbedre miljøet med lastbilerne. Ser vi på nyindkøb er vi langt fremme i forhold til f.eks. Tyskland. Det glemmes let i debatten. Man har virkeligt fokus på miljøet, og det skal altså komme erhvervet til gode politisk. Vi skal have forståelse for, at erhvervet selv gør en kæmpe indsats for at løse miljøproblemer.
Det er jo et konkurrenceparameter i erhvervet at kunne sige til kunden, at transporten udføres på den mest moderne måde.
- Selvfølgelig er der brodne kar, men der er luget godt ud. Det at svært at begå sig, hvis man ikke er seriøs. Og politiet må komme efter dem, der springer over hvor gærdet er lavest. Det har rigspolitichefen har jo også tilkendegivet og politiet har jo haft et samarbejde med organisationerne.
- Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der kan være problemerne med udenlandske chauffører. Ofte bliver de ikke taget ved overtrædelser, men hvis de bliver stoppet af politiet og får en bøde, er det svært at hente pengene hjem til den danske stat. Og det er jo konkurrence-forvridende. Men politiet erkender problemet, og det er jo et spørgsmål om lov og ret. Vi har en retsstat, og det er frustrerende, hvis den slags ikke bliver løst.
Walter Christophersen er opmærksom på kritikken af bødekataloget.
- Dansk Folkeparti var blandt de første til at tage det op, da problemerne blev kendt, og vi har deltaget i mødeaktivitet. Nu har justitsministeren indkaldt til møde med parterne, så jeg tror, at det nok skal lykkes at finde nogle plausible løsninger. Alle er opmærksomme på sagen.
- Vi var jo med i lovarbejdet og var enstemmigt for, men da konsekvenserne begyndte at vise sig, var vi opmærksomme på at, der skulle gøres noget.
- Jeg føler en pligt til at lytte til erhvervet, så man er klædt på og ved, hvad man taler om. Jeg går ind for politisk opsøgende arbejde og har stor respekt for det danske transporterhverv, som gør et fremragende stykke arbejde, og jeg vil tror, at vi internationalt er blandt de bedste i verden i dag ? ikke kun inden for skibsfarten men også i vognmandserhvervet . Deres logistiksystemer er fremragende. Tænk hvad der er sket med lagerstyring i de sidste ti år. I stedet for at have lager i bygningerne foregår meget af lager-funktionen mobilt under transport. Det kræver effektiv styring og det har erhvervet vist, at de evner til fulde. Det er dygtigt
Svært for coastere.Omkring den mindre skibsfart har Walter Christophersen dog ikke den store optimisme, selv om han har respekt både for de miljømæssige plusser de samfundsøkonomiske fordele.
- Men det er altså svært at konkurrere med lastbilens succes. Den er her to stay.
Samtidig bliver forbrugerne mere krævende. De vil have friske varer hver dag og tilsvarende forholder det sig med store transporter. Dobbelt handling gør det hele sværere for coasterne. Og lovgivning går jeg direkte imod. I DF vi vil aldrig gå ind for at parametrene for konkurrencen skulle ændres ved lov. Markedskræfterne skal bestemme - især på søfart. Samtidig er konkurrencen indenfor vognmandserhvervet nok det ypperste, man kan forestille sig, fordi det hele er så mobilt - en vogmand i Skagen kan uden videre tage konkurrencen op med én fra Nakskov
- Det som sker i øjeblikket med udflagning, er jo nok en logisk konsekvens af konkurrence-situationen. Man kunne vælge at være betænkelig, men det er jo markedsmekanismerne, der er i kraft. Vi så da helst, at vi kunne klare tingene inden for landets grænser, men med den stærkt stigende konkurrence, vi har fra f.eks. det østeuropæiske vognmandserhverv må vi jo forholde os internationalt til konkurrencen. Man skal jo overleve, og vi kan ikke kæmpe mod vejrmøller, fastslår Walter Christophersen.
-----