23948sdkhjf

Elbo Logistik-Partner fylder fem år

Lager og logistikvirksomheden, der startede i det helt små, fejrer fem års fødselsdag

Lager og logistikvirksomheden, der startede i det helt små, fejrer fem års fødselsdag



Elbo Logistik-Partner ApS blev dannet for mindre end fem år siden og har siden oplevet en konstant vækst og udvikling. En udvikling der for et halvt år siden kunne ses, da man rykkede ind i nogle helt nye haller beliggende i Taulov lige ud til det nordlige ben af motorvej E20 mellem Lillebæltsbroen og Vejle.

De to brødre Claus Nielsen og Kim Thorstein-Nielsen begyndte i ydmyge lagerlokaler inde i Taulov by, udelukkende med deres egen arbejdskraft. I kraft af en stor indsats og et højt serviceniveau er det i løbet af de fem år lykkedes at udvikle forretningsområderne betydeligt. Virksomhedens produkt-pallet omfatter bl.a. lagring, plukning, ompakning, opsplitning, etikettering, forædling med meget mere. Virksomheden har på grund af den store udvikling konstant haft pladsproblemer fortæller de to brødre til e-nyt.

Sidste år købte de en grund på 30.000 m2 og påbegyndte opførelsen af nogle nye haller, hvor de første blev taget i brug midt på året. I efteråret blev der desuden taget en ny multihal på 5000 m2 i brug. Målet er, at man senest i 2007 råder over mere end en halv snes tusinde kvadratmeter under tag.

Virksomheden holder åbent hus i morgen fredag fra kl. 13 på adressen Europavej 18 i Taulov.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078