23948sdkhjf

Ny kraftfuld Volvo-lastbil

Volvo introducerer Europas stærkeste serieproducerede lastvognsmotor. Den nye motor har passeret 3000 NM i drejningsmoment

Volvo introducerer Europas stærkeste serieproducerede lastvognsmotor. Den nye motor har passeret 3000 NM i drejningsmoment



Det måtte komme. Det er kun knap tre år siden at Volvo satte en ny rekord med introduktionen af en opdateret FH16 lastvognsserie i en Euro3 version, hvor den kraftigste motor passerede 600 hk grænsen. Helt nøjagtigt har den nuværende 16 liters motor i kraftigste version en ydelse på 610 hk og et drejningsmoment på 2800 NM. Sidste efterår introducerede Scania så en ny EURO4 version af den kendte 16 liters V8 motor i en endnu kraftigere udgave, der med en topydelse på henholdsvis 620 hk og et drejningsmoment på 3000 NM erobrede King of the Road titlen tilbage. Men det varer kort. Volvo introducerer nu en endnu mere powerfuld version af den 6 cylindrede rækkemotor på 16,1 liters slagvolumen. Den nye udgave har en ydelse på 660 hk og drejningsmoment på ikke mindre end 3100 NM. Der introduceres også en lightudgave med en ydelse på 580 hk / 2800 Nm.

Den nye udgave opfylder EURO4 normen ved hjælp af en SCR-katalysator, som kræver påfyldning af produktet AdBlue. Som standardudstyr vil den nye FH16serie blive leveret med den nye I-shift gearkasse, som er en usynkroniseret gearkasse, der har et fuldautomatisk gearskift.

Salget af den nye FH16serie påbegyndes allerede i uge fem og produktionen starter i uge 17.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079