Fortsat kernesund dansk økonomi
Transportbranchens forventninger til omsætning og beskæftigelse i indeværende kvartal er de højeste siden Danmarks Statistik (DST) begyndte at undersøge konjunkturudviklingen i serviceerhvervene i 2005.
Det såkaldte netto tal ? der opgør antallet af virksomheder med positive forventninger fratrukket antallet virksomheder med negative forventninger ? for omsætning er plus 29. Når det gælder beskæftigelsen er nettotallet 20 ? det vil sige ud af 100 transportvirksomheder, er der 20 flere med positive forventninger end der har negative forventninger.
Rekordoptimismen er målt i slutningen af 2005, der generelt bød på en markant aktivitetsstigning i transportbranchen og erhvervslivet som helhed.
Når det gælder produktionen i industrien, viser DST?s indeks at aktivitetsniveauet er væsentligt højere i 2005 end i de to foregående år. Men med kraftige udsving på kurven mellem de enkelte måneder. Året startede med faldende produktion helt ind i marts, hvor den nærmede sig niveauet for 2000 med et indekstal på godt 100. I april, juli og september sprang indekset i vejret op mod 110, mens det i oktober og november har stabiliseret sig lige under 105.
Det er især i industrien for energiprodukter og varige investeringsgoder, der trækker opad i statistikken, mens indekset faldt en anelse inden for produktion af ikke varige og varige forbrugsgoder.
Industriens ordretilgang steg i november med tre procent. Her er det eksportordrer der trækker opad med en fremgang på godt fem procent, mens hjemmemarkedet er uændret.
Når det gælder Danmarks samhandel med udlandet, så steg importen fortsat i oktober og november, mens eksporten viste tegn på stagnation, efter at være toppet ved godt 44 mia. kroner i september. Det er dels import af forbrugsvarer, men også øget import af varer til erhvervslivet, der har øget importen.
Når det gælder eksporten, der er steget støt fra et niveau omkring 40 mia. kroner ved årsskiftet 2004/2005, er det især afsætning af varer
-----