Ved man ikke bedre, kan det komme som en overraskelse, at store dele af varetransporten i Danmarks samhandel med andre lande sker med udenlandske transportører og udenlandsk registrerede transportmidler.

Reelt er det nemlig kun en begrænset andel, der befragtes af danskejede transportvirksomheder, hvilket især gælder for den i denne sammenhæng dominerende søtransport (omkring 80 procent). Derimod sejler de danske rederier betydelige godsmængder, der overhovedet ingen berøring har med Danmark. De bidrager hermed til landets samlede indtjening og understreger samtidig betydningen og værdien af en liberal skibsfartspolitik.

Danmarks Statistik opgør i ?Skibsfarten på danske havne? danske skibes andel af godsomsætningen på de større danske havne. Det vil sige de 21 havne, hvor den årlige godsomsætning er omkring 1 mio. ton eller derover, og som omfatter 67 pct. af den samlede godsomsætning over kaj. I de større havne blev der i 2004 i gennemsnit lastet 2,3 mio. ton med danske skibe svarende til omkring 10 pct. af de lastede godsmængder. Tilsvarende lossede danske skibe 2,8 mio. ton også svarende til ca. 10 pct. af de lossede godsmængder.

Inden for de enkelte varekategorier er der dog betydelige variationer; for eksempel for gods i containere. Her blev 0,6 mio. ton eller 33 pct. lastet i danske skibe, mens der blev losset 0,4 mio. ton svarende til 23 pct. i danske skibe. Men som det fremgår, er der også her en betydelig overvægt af udenlandsk registrerede skibe. I hvilket omfang nogle af de mange udenlandske skibe er kontrolleret af danske rederier, giver denne statistik derimod ikke noget svar på.

Søfart har af indlysende årsager været et globaliseret erhverv længe før globaliseringen blev et ?buzzword?, og ønsket om et frit hav er da også allerede beskrevet i Hugo Grotius' værk fra 1600-tallet ?Mare Liberum?.

I modsætning hertil har transport med lastbil mellem Danmark og udlandet bortset fra ganske få og korte perioder været kvantitativt reguleret helt frem til etableringen af det indre transportmarked ved årsskiftet 1992/1993. Til lande uden for fællesskabet er der dog fortsat begrænsninger.

Det indre transportmarkeds liberalisering af transport til nogle af Danmarks væsentligste samhandelslande skabte dermed også en større interesse for ændringer i de enkelte landes markedsandele for lastbiltransporten. Herunder om lande, der øgede deres markedsandele eventuelt havde bedre rammebetingelser.

For godstransporten opgør Danmarks Statistik i ?Godstransport med danske lastbiler? hvilken andel disse løfter af godsmængderne, der transporteres ad landevej mellem Danmark og udlandet. For at fastslå den danske markedsandel må oplysninger om de udenlandske lastbiler bl.a. hentes fra Eurostat. Af den grund er det seneste år for opgørelse af markedsandele 2003. I alt blev der med lastbil til og fra Danmark transporteret 24,8 mio. ton i 2003. Heraf udgjorde danske lastbilers andel 59 pct. svarende til 14,6 mio. ton.

Se man derimod på lastbiltrafikken i stedet for lastbiltransporten, viser der sig et noget andet billede. I maj 2005 gennemførte instituttet på 10 udvalgte tællesteder en tælling af alle trækkende enheder som grundlag for at fastslå transit-trafikkens omfang. Her viste det sig, at kun 37 pct. af alle de registrerede trækkere ind og ud af Danmark var danske. Af de tællinger, instituttet gennemfører for International Transport Danmark (ITD), fremgår imidlertid også, at en del af de trækkende enheder på udenlandske nummerplader er registreret i datterselskaber, der reelt er ejet af danske transportvirksomheder. Men det er ikke nok til at forklare den store forskel i markedsandele mellem opgørelse af godstransport henholdsvis lastbiltrafik.

Under alle omstændigheder viser lastbilerhvervet sig nu også som et om ikke globaliseret så i hvert fald europæiseret erhverv, der er i stand til at udvikle konkurrencedygtige og attraktive transportløsninger på dette marked.

Der er selvfølgelig også mange andre faktorer, der afgør med hvem og med hvilken transportform gods transporteres. Ikke mindst har afsender eller modtager som primær betaler af fragten, afhængig af handelsaftalens klausuler, et afgørende ord at have sagt. En væsentlig forudsætning for kundens muligheder er imidlertid, at der er et reelt valg. Det har i århundreder været en realitet for søtransporten og er siden 1993 også blevet en realitet for vejtransporten.

-----