Havnene betaler under alle omstændigheder
Danske havne og de skibe, der anløber havnene, skal ifølge loven dække hovedparten af omkostningerne til drift af isbryderne.
Ingen ved om det bliver isvinter i år, men isbryderne har meldt klar til at rykke ud.
Havnene skal denne vinter bidrage med knap 12 millioner kroner til isbrydernes drift. De skibe der anløber danske havne skal tilsvarende bidrage med 12 millioner kroner. Disse afgifter skal opkræves at havnen og i alt skal søtransporten i Danmark altså af med knap 25 millioner kroner årligt til drift af isbryderne, uanset om de er i aktion eller ej.
Det fastsættes med bekendtgørelse, hvor meget den enkelte havn skal bidrage med, så der er ingen mulighed for at undlade at betale, uanset om havnen eller skibet får assistance af isbrydere eller ej.
Kan ikke vælges fraHavnene kan ikke fravælge denne forsikringsordning, men det er Danske Havnes opfattelse, at en revision af hele opbygningen og beregningen af den reserve der skal være til stede i tjenesten skal revideres.
- Det er vanskeligt at forstå, at private og offentlige virksomheder i konkurrence pålægges
så store udgifter til opretholdelse af et beredskab uden at have indflydelse på hvordan ressourcerne benyttes, lyder det fra Danske Havne
-----