23948sdkhjf

Så er CMP flyttet ind midt i havnemiljøet

CMPs ønske om at samle medarbejderne omkring produktionen er nu gået i opfyldelse, efter at det nye hovedsæde på Containervej 9 i Frihavnen blev taget i brug den 9. januar.

- Det er en stor gevinst for os. Vi sidder nu midt i havne-miljøet, og kan se når skibene kommer ind og når lastbilerne kommer kørende og kranerne arbejde. Før så de fleste af os kun havneaktiviteterne på en skærm. Og samtidig får medarbejdere en tættere dialog, når vi mødes på gangene og i kantinen. Det er både til fordel for os selv om for kunderne, siger Arnt Møller, CMP

Huset integrerer alle CMPs administrative og produktions funktioner. Checkpoint og havnekontoret er placeret i bygningen så lastbiler checkes samme sted, som også skibstrafikken overvåges. Havnearbejdere har ligeledes fået faciliteter her.

Ledelsen fremhæver, at man nu da alle administrative medarbejdere er placeret midt i produktionsområde venter en styrkelse af ?firma-ånden?, og påpeger, at det altid er en god ide, at synliggøre den daglige produktion.

Ligner et skib

Bygningen er på 3.375 etagemeter i 4 plan. Arkitekten er inspireret af placeringen og har tænkt huset udformet som et containerskib. I stueetagen er Check-point placeret i direkte kontakt med de mange som dagligt passerer ind og ud. Samme sted overvåger Havnekontoret skibstrafikken i både Malmö og København På de tre øverste etager er alle administrative funktioner placeret ? IT, forretningsområdechefer, forretningsudvikling og direktion.

Krydstogtskibe giver plus

- På grund af flere tankskibe og flere krydstogtskibe forventer vi at komme ud med et resultat der er bedre end det økonomiske mål for 2005, som er et overskud på 40 mio. sek. Dermed øger CMP for 5. gang i træk overskud og omsætning, siger Arnt Møller, som peger på, at fremgangen i økonomien skyldes især nye rekorder for krydstogttrafikken med 283 anløb og 380.000 passagerer.

Omsætningen af nye biler stiger med stor hastighed (25 pct.) og er på bare fem år er CMP vokset til at være Nordens største bil havn for håndtering af fabriksnye biler. Antallet er vokset fra 40.000 stykker i 2000 til mere end 350.000 biler som håndteres via kaj eller bane - i år fordelt på 20 forskellige mærker og der distribueres til 8 lande fra CMP. To nye kunder, Motortransport og SkandiaTransport, har indviet CMPs 4. og 5. bilterminal.

- Containertrafikken er steget med 10 pct. til 161.500 TEU?s, fortæller Arnt Møller, og vurderer, at en nye fast jernbane forbindelse mellem CMP og Århus havn samt ibrugtagning af ny Kombiterminal i Malmö er en medvirkende årsag til stigningen.

Omsætningen af olie ventes i 2005 at slutte med en stigning på 5 procent til 6,1 mio. tons, mens den

totale godsomsætning målt i tons forventes at ligge 1 pct. over 2004 med en samlet omsætning på ca. 15,1 mio. tons.

- CMP regner i en ny forretningsplan med at øge omsætningen og overskud med 50 pct. I løbet af de næste fem år. Dvs. at nå en omsætning på mindst 800 mio. SEK og et resultat på mindst 60 mio. SEK, siger han og påpeger, at forventninger netil det økonomiske resultat skal ses i sammenhæng med store, kommende investeringer.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063