Ny trailerflåde til østtrafik
Den århusianske transportvirksomhed UNO Transport har netop fået leveret ti nye presenningstrailere, som skal indgå i virksomhedens flåde af trailere.
UNO Transport driver en omfattende trafik mellem Danmark og Baltikum samt Rusland, Hviderusland og Ukraine.
- Jeg startede i 1999 i Århus med kun én ansat, og det var mig selv, udtaler direktør Kim Uno Mogensen til Danmarks Transport-Tidende.
- Det var ikke så gode tider i slutningen af 90erne, hvor Kim Uno Mogensen startede op med trafikkerne til Østeuropa. Det er dog gået fornuftigt.Og sidste år gik det rigtig stærkt. Nu er vi oppe på seks medarbejdere på kontoret i Århus, der efterhånden er ved at være for trangt, fortæller han.
- I Litauen ejer vi 51 procent af UAB UNOTRANSPORT, der hører hjemme i byen Mazeikiai, og som har 17 medarbejdere.
Firmaet råder selv over en vognpark på 14 lastvogne samt 10 trailere. Ugentlig sender UNO Transport ikke færre end 40 trailere af sted med skib til Baltikum.
Det er fortrinsvis Århus og Åbenrå, der er afskibningshavne. Desuden afskibes der ofte løstrailere fra Kiel og ugentlig går der også en håndfuld trailere via en sydsvensk havn.
Omsætning fordoblet- Vi kører en stykgodstrafik mellem områderne og det kræver mindre transittid. At det ikke går så dårligt kan man læse ud af udviklingen i omsætningen. I 2005 blev virksomhedens omsætning fordoblet i forhold til 2004 og i år forventes der igen at ske en markant stigning i omsætningen. På personalesiden er der allerede sket nyansættelser i år, og der er yderligere nyansættelser på vej siger Kim Uno Mogensen.
- De nye trailere, er lejet hos PEMA for en 48 måneders periode med fuld service, der også omfatter dæk. Det sidste punkt er væsentligt fordi PEMA udelukkende anvender nye dæk og aldrig regummierede dæk på sine trailere.
De ti trailere indgår i UNO Transports flåde, som med denne sidste leverance omfatter 27 med eget logo og firmanavn på presenningerne.
Derudover anvender UNO Transport en del lejetrailere i løs leje fra forskellige udlejningsselskaber.
-----