Opdateret sværgodsbekendtgørelse
Færdselsstyrelsen har udarbejdet et udkast til en ny, opdateret bekendtgørelse om særtransport, som nu er sendt i høring
Reglerne om omfangsrige og særligt tunge transporter, kørsel med mobilkraner mv. blev lagt sammen i en ny bekendtgørelse om særtransport, som trådte i kraft 1. februar 2005.
Da bekendtgørelsen trådte i kraft, lovede Færdselsstyrelsen, at der efter et stykke tid ville blive fulgt op på de indhøstede erfaringer med de nye regler. I sommeren 2005 iværksattes derfor en høring, som skulle afdække, hvordan de nye regler fungerede i praksis. Høringen resulterede i mange tilbagemeldinger med ønsker om og forslag til ændringer. På den baggrund har Færdselsstyrelsen udarbejdet et udkast til en ny, opdateret bekendtgørelse om særtransport, som nu er sendt i høring med svarfrist den 15. februar 2006.
Udkastet omfatter blandt andet: Generelle tilladelser med større højde ad højdevejnet, Kørsel med High-Cube containere ad højdevejnet, Lempede regler for autotransport. Lempede sprogkrav. Ændrede definitioner på mobilkran og containertruck, som har indflydelse på kørekortkrav samt nye regler for ledsagebil:
-----