Renders med X-steering til Bredahl
Vognmand Ole Bredahl, Bredahl Transport i Timring fik kort før jul leveret en ny treakslet Renders trailer med det patenterede styresystem X-steering.
Den nye trailer er opbygget til at have en medbringertruck hængende i bagenden, så chaufføren selv kan læsse af med trucken, når det er nødvendigt.
Traileren er af typen 12,4 meter city-trailer med treaksler, hvor den forreste og bagerste aksel styrer modsat hinanden, mens den midterste aksel i trippelbogien sidder fast. Opbygningen består af en gardinopbygning, hvor der er monteret en ekstra gummikant på vognkanten hele vejen rundt.
- Denne kant modvirker at pallerne kommer til at stå oven presenningen, så det er umuligt at åbne siden ude fra siger vognmand Ole Bredahl Christensen.
Gummikanten har vist sig at være en unik løsning på dette problem.
Moderne bremserTraileren er udstyret med BPW ECO plusaksler med skivebremser og et moderne bremsesystem, der har ABS, EBS samt RSS (Roll Stability System - der svarer til ESP). Sidstnævnte modvirker bl.a. vælteulykker. Den nye Renders trailer er leveret af Handelsfirmaet Boelslund ApS i Ikast.
-----