Trailermarkedet flytter sig hurtigt
Det handler om at minimere stiltstandstiden for traileren, forslår Knud Hansen A/S, der siden 1976 været har været med i udviklingen af trailermarkedet - først kun med salg og montering af Thermo King køleanlæg, men efterhånden også med service af trailere.
- Trailermarkedet flytter sig hurtigt, og vi ser det som vores opgave at tage del i udviklingen indenfor trailermarkedet og herigennem sammen med producenter, leverandører og kunderne at være med til at effektivisere og minimere stilstandstiden - altså tiden hvor traileren står stille og dermed er uproduktiv. En trailer, der skal igennem flere stop inden den kan køre videre, koster penge, idet der bruges unødvendigt tid på koordinering, transport til og fra samt selve servicet, udtaler kommunikationschef Michael Gadegaard fra Knud Hansen A/S.
Han oplyser, at Knud Hansen i dag tilbyder et samlet koncept til trailermarkedet kaldet KH OneStop. KH OneStop, som i kraft af koncernens mange forretningsområder og afdelinger giver mulighed for at trailerkunderne kan samles ydelserne ét sted.
De ydelser, der bl.a. tilbydes, er køleanlæg - opbygning - lakering - service - lifte - presenning - dekoration samt flådeovervågning.
Koordinering med kunderne
- KH OneStop er dog mere end ydelser - det handler nemlig også om at koordinere indsatsen sammen med kunderne. I dag tilbyder vi kunderne at styre servicen, således kunden ikke behøves at tænke på det, siger Michael Gadggard og tilføjer:
- Rent praktisk foregår det ved, at det er Knud Hansen, som indkalder trailerne til service og dermed koordinerer resten imellem de enkelte afdelinger.
- Hvis kunden ønsker helt at overlade os styringen af servicen på trailerne, kan vi også tilbyde servicekontrakter, så kunden betaler et fast beløb om måneden, siger Michael Gadegaard fra Knud Hansen A/S.
-----