Afbryder forhandlinger med DB
Bystyret i Hamborg er skuffet over Deutsche Bahns løfte om at ledelsen bliver i Berlin
Bystyret i Hamborg har afbrudt forhandlingerne med Deutche Bahn om salg af Hamburger Hafen und Logistik AG (HHLA) til Deutche Bahn. Årsagen er at det tyske forbundstrafikministerium har fastslået, at DB’s ledelse skal blive i Berlin.
Deutche Bahn’s egen ledelse havde ellers planer om at samle koncernledelsen i Hamborg i forbindelse med en overtagelse af det kommunalt ejede HHAL. Centraliseringen af en lang række offentlige institutioner i Tysklands nye – og gamle – hovedstad har været et politisk prestigeprojekt siden genforeningen. Derfor vakte DB’s planer også betydelig politisk modvilje i såvel Forbundsdagen og Berlins bystyre.
- Set med Hamborgs Senats øjne betyder erklæringen, at hele forretningsgrundlaget for en handel er bortfaldet. Derfor betragter vi forhandlingerne med DB’s ledelse som afsluttet, hedder det i en erklæring fra bystyret i Hamborg.
-----