DHL-vognmandsforretning i Sverige
DHL Åkeri etablerer egen vognmandsforretning og monterer alkolås i samtlige køretøjer
DHL Åkeri etablerer egen vognmandsforretning og monterer alkolås i samtlige køretøjer
DHL Åkeri AB er et nyt vognmandsfirma som dukkede op på den svenske vognmandsarena ved årsskiftet. DHL har sammenlagt de to store opkøbte vognmandsforretninger Malkolm Anderssons Åkeri AB fra Värnamo og Hellgrens Expressfrakt AB, der kommer fra den nordsvenske by Skellefteå.
Det nye vognmandsfirma vil have aktiviteter i ikke færre end 25 svenske byer, mens disponeringen vil ske fra administrationen i henholdsvis Skellefteå, Värnamo og Kristianstad.
Den store transportkoncern har ved årsskiftet også påbegyndt monteringen af alkolåse i samtlige køretøjer i bilflåden, der omfatter ca. 200 køretøjer.
-----