23948sdkhjf

Eminox i skandinavisk offensiv

Britisk partikelfilterfabrikant åbner egen salgsorganisation i Danmark

Britisk partikelfilterfabrikant åbner egen salgsorganisation i Danmark



Eminox partikelfiltre har været forhandlet på det danske marked i mange år, men nu går den engelske fabrik ind i Skandinavien med sin egen salgsorganisation. Selskabet forventer nemlig et voksende marked, selv om mange lastvogns og busfabrikanter nu leverer deres køretøjer med avancerede udstødningssystemer.

- Man plejer at sige, at et eftermarkedsmonteret udstødningssystem kan fordoble den økonomiske levetid på en bus eller lastbil, der kører i storbyer. Baggrunden for dette er, at vore dages køretøjer helt logisk sælges med den teknik, der opfylder tidens krav til rensning af udstødningen. Men om 5 år kan kravene være helt anderledes. Ved at opgradere udstødningssystemet, kan de eksisterende køretøjer opfylde de nye krav til rensning af udstødningen. Vi kan sørge for, at 5 eller 10 år gamle lastbiler, busser og tog er lige så miljøvenlige som helt nye. Og egentlig endnu bedre i og med, at man undgår det ressourcespild det er at bygge et nyt køretøj, udtaler Freddy Skov-Jensen, der er Eminox-ansvarlig i Danmark.

Han fremhæver Eminox’ fleksible produktionssystem, der gør det let at skræddersy partikelfiltre til den enkelte kundes behov. Eminox producerer systemer, der gør det muligt for ældre køretøjer at klare emmissions-kravene ifølge Euro4 og Euro5. Men den engelske filterspecialist er allerede i fuld gang med at udvikle filtre til den kommende Euro6 standard.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047