23948sdkhjf

DTL-bestyrelse afviser FDL-kritik

Anklager om utilstrækkelig pres på politikere betegnes om gedigent vrøvl i besk svar fra DTL’s bestyrelse

Anklager om utilstrækkelig pres på politikere betegnes om gedigent vrøvl i besk svar fra DTL’s bestyrelse



DTL’s bestyrelse reagerede i går skarpt på den voldsomme kritik, som vognmændenes hovedorganisation i de sidste måneder er blevet udsat for fra kredsen omkring FDL ApS, der søger at løsrive FDL-vognmændene fra DTL.

I det længe ventede svar, der blev udsendt i en pressemeddelelse, betegner DTLs bestyrelse FDL-formand Ib Larsens retorik som urealistisk bragesnak.

”Hvad har FDL egentlig forestillet sig som mål og midler for at komme videre som den selvstændige forening, man nu åbenbart gerne vil gøre sig til ved at udmelde sig af DTL. Er det de evindelige trusler om ophør, nedlæggelser, strejker?

Vi har gang på gang hørt røster om at sætte biler på tværs og biler i garage og stoppe op og nedlægge både det ene og det andet, så man nærmest tror, at det er slaget på Fælleden, man kan vinde ved en krigerisk fremfærd med kunderne som gidsler i et spil, hvor man selv har ansvaret for at overleve og har valgt retten til at gå konkurs ved at blive selvstændig. Ingen forening kan give den enkelte vognmand overskud.

Tror man virkelig, at samfundet vil lade sig tage som gidsler ved bragesnak og truende adfærd, så tror man fejl. Hver gang man peger finger af andre, peger tre fingre mod én selv. DTL vil som ansvarlig organisation aldrig gynge med i håndklædet af klynk og klage, som vi har oplevet fra toneangivende folk i FDLs top.

Vi søger politiske resultater, og resultater tager tid i et demokratisk samfund. Der er andre i erhvervslivet, der også vil til fadet. Vi skal gøre os fortjent til at blive hørt. Det, at vi er til, er ikke lønnen nok i sig selv! Al snak om at man ikke har lagt tilstrækkeligt pres på politikere og Folketing er noget gedigent vrøvl. Vi kan presse politikerne og ytre vores meninger over for dem og samfundet, men vi kan ikke selv lovgive om det, vi finder mest fordelagtigt for erhvervet.

Et demokrati betyder, at man må opnå det bedst mulige gennem dialog, respekt og kompromisser. Betingelserne for dette skaber DTL og medlemmerne sammen”, lyder det fra DTL.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078