Da vi tidligere på året udgav vores hvidbog om uddannelse af erhvervschauffører konkluderede vi, at faktisk var bagud i forhånd til en række lande, og i dag må vi nok sige, at det er blevet værre. Vi er blevet indhentet af nogle af dem, som længere tilbage end os, og vi har ikke indhentet dem, der ligger foran.

- Der er ingen tvivl om, at vi mangler meget, og at situationen må tages alvorligt af virksomhederne.

Der kommer jo et EU-direktiv om uddannelse af chauffører, som træder i kraft i 2008 for persontransport og i 2009 for godstransport. Her er kravet bl.a. 35 timers efteruddannelse til chaufførerne, men vi vil gerne opfordre politikerne til at handle hurtigere end som så. Hvorfor skal vi vente helt til 2009, når det er noget, som under alle omstændigheder skal gennemføres, især når vi ved, at uddannelsesbehovet er så stort.

- En del af problemet har hidtil været, at transportvirksomhederne har været tilbøjelige til ikke at prioritet uddannelsen højt nok. Vi har opfordret til, at uddannelses-aktiviteten simpelthen bliver flyttet højere op på prioritetslisten, men jeg må sige, at vi indtil videre ikke haft indtryk af, at det er sket i tilstrækkeligt omfang.

- Nu har vi lige udsendt spørgeskemaer til medlemsvirksomhederne, sådan som vi gør hvert år for at tage temperaturen på branchen, og så kan vi da håbe, at der er sket en forbedring af situationen, når vi får bearbejdet svarene her i januar måned, siger Poul Juelsbjerg.

Han understreger, at ATLs udgangspunkt er, at uddannelse ikke er en udgift for virksomhederne men derimod en investering, nemlig en investering i medarbejdernes og i virksomhedens udvikling.

- Hvis det danske transporterhverv skal klare sig i den internationale konkurrence, er det en nødvendighed, at vi kommer i gang med uddannelse så hurtigt som muligt, understreger han.

Hvidbogen om uddannelse af erhvervschauffører viser således, at branchens medarbejdere ikke er blevet bedre kvalificerede gennem de sidste 10-15 år. På trods af behovet i markedet. Derfor lagde hvidbogen op til en omfattende revision af transporterhvervets uddannelsesstruktur.

Fra ATL?s side rejser hvidbogen ønsket om at konsolidere transportbranchens uddannelser, såvel uddannelsespolitisk som organisatorisk og geografisk i langt færre enheder end i dag, så uddannelsestilbudene fra de eksisterende 50-60 udbydere samles i 4-5 mega-uddannelsescentre - eksempelvis i de nye regioner.

Selv om ATL mener, at finansieringen af såvel grund- som efteruddannelse grundlæggende bør være en samfundsopgave, så vil dog ikke forholde sig afventende:

- Ved en konsolidering af uddannelsesaktiviteterne kan vi som branchens aktører imidlertid bidrage med en meget betydelig rationaliseringsgevinst. Til gengæld er det vores opfattelse, at gevinsten bør kanaliseres over i en bred, omfattende og meget nødvendig opkvalificering af arbejdsstyrken inden for transporterhvervet, lød det således fra ATLs seneste generalforsamling.

I den forbindelse fremhævede ATL en del af indlæg fra den kendte ledelses-forsker Steen Hildebrandt, som står for dette stadig højaktuelle indspark:

?Tusinder og atter tusinder af danske arbejdere vil blive fyret i de nærmeste år. I princippet er der intet nyt i dette. Mennesker er altid blevet fyret. Den internationale arbejdsdeling, som dette er udtryk for, er ikke ny. Den er oldgammel. Og dog: Vi kan forudsige det, der sker nu. Vi kan også se, at der er meget højere hastigheder, end vi nogensinde har set. Og vi ved tillige om mange af disse mennesker, at de ikke kan blive beskæftiget med det samme arbejde et andet sted i Danmark. Og vi ved også noget om, hvad vi kan gøre. Vi er bare meget utilbøjelige til at gøre det.

Det relevante svar er: Uddannelse, uddannelse og uddannelse.

Danmark har kun én interessant kapital at tage med ind i fremtiden: Det er vores mennesker. Derfor skal vi passe på vores mennesker. Det gælder selvfølgelig i særlig grad vore børn. Men det gælder også den 52-årige transportarbejder, den 42-årige HK'er og den 49-årige et helt tredje sted, som med stor sandsynlighed ikke kan få løn om tre år for at gøre det samme, som hun eller han får løn for at gøre i dag.

Derfor skal danske virksomheder kende deres besøgelsestid og investere i og skabe fremtidens kapital nu. Det hjælper ikke at vente på stat, amt, region eller kommune. Heller ikke at vente på de forskellige uddannelsesinstitutioner. De er fanget i deres egne defensive og reaktive forsvarsmekanismer og forældede tænkning, der gør dem meget handlingslammede. Derfor er det virksomhederne, der har et meget stort ansvar her?."

-----