Ikke mindst Tyskland ser ud til at vågne op af en lang økonomisk dvale. Optimismen sydpå breder sig, og det kan ikke undgå at få afsmittende virkning herhjemme.

Det gode er jo, at dansk økonomi står så stærkt, at vi ikke behøver frygte, at ny vækst skal føre til udhulende inflation, som vi tidligere har set det. Godt nok er der vild fart over feltet i byggeriet, og også f.eks. IT-området har fået ny luft under vingerne, men generelt er tingene under kontrol.

Dog er det bemærkelsesværdigt, at der samtidig med, at det buldrer fremad og mange virksomheder har forrygende travlt, er en sideløbende tendens til forandringer, som skaber problemer i andre virksomheder. Globaliseringen betyder, at nogle områder mister arbejdspladser samtidig med, at man andre steder mangler folk.

Vi kan så glæde os over, at globaliseringen slår igennem på et tidspunkt, hvor vi som nation er godt rustet til at løfte de medfølgende problemer over på plussiden, selv om det ikke er sjovt at være den virksomhed eller branche, det går ud over her og nu.

De mange gode tal siger nemlig ikke, at nu kan vi endelig slappe af. Hverken selv om man har fremgang eller hører til dem, der må kæmpe op af bakke hver dag. Det gælder om at udnytte den gunstige situation og få gjort noget af det, man har udskudt, få trimmet organisationen, få gennemført uddannelser, få indkørt nye systemer ? og få sat gang i nye initiativer.

Det gælder hele samfundet, hvor man har chancen for at tage fat på reformer, som ikke er nødvendiggjort af overhængende problemer her og nu ? men som man ikke kommer uden om på bare lidt længere sigt. Det gælder velfærden i et kommende gråhåret samfund og det gælder integration og smidiggørelse af arbejdsmarkedet. Og hvad med at få kigget på skatten.

I virksomhederne handler det om både at sikre fremgangen og få taget hul på nye muligheder eller om at få kørt sig bedre i stilling, hvis ikke man føler sig på den grønne gren. Det er nu mulighederne er der.

På transport-området oplever vi fortsat en vældig fremgang på verdenshavene, som smitter af på en lang række beslægtede områder og også på hjemme-fronten. Men havnene har ikke alle sammen fået glæde af de stigende godsmængder. Der skal ske en yderligere tilpasning for at udnytte potentialet.

Også på landtransporten har man travlt med at imødekomme den stigende efterspørgsel fra virksomheder og forbrugere - samtidig med, at man oplever problemer med de rammer, som virksomhederne skal fungere indenfor. Masser af nye regler og nye krav vælter ind næsten dagligt og håndhæves med så kraftige sanktioner, at selv den mest lovlydige og pligtopfyldende ind imellem vakler under byrden.

Man kan ud fra en meget overordnet betragtning sige, at det måske ikke er det dårligste tidspunkt er stille krav til brancherne på ? krav om ændringer, der som slutprodukt skal styrke sikkerheden. Ærgerligt for dem, der bliver fanget på det forkerte ben i situationen, men vi må videre. Lidt på samme måde, som når erhvervslivet og det offentlige nu strammer op med omfattende rygeforbud. Surt for dem, der går ud over i dag, men om 10 år har alle glemt, hvor slemt det var i overgangsfasen.

Men hvor rygerne såmænd nok skal klare den, så er det værre med de transportvirksomheder, som rammes at alt for stramme tommelskruer. De kan jo ikke blot holde op - i hvert fald ikke uden at forlade erhvervet. Og det er jo ikke det vi ønsker, selv om der er beskæftigelses nok for den dygtige i andre sektorer.

Den danske transportsektor er af så høj kvalitet, at den kan overleve selv den hårdeste konkurrence og omstillingskrav, der ville ryste de fleste. Men den må have et fair råderum. Det burde der være overskud til fra samfundets side. For globaliserings-indsatsen handler jo netop om hvordan vi klarer os i en fremtid, hvor det er ideer, nytænkning, kreativitet, fleksibilitet og handlekraft, der efterlyses ? alt sammen transportbranchens adelsmærker.

Fortsat godt nytår.

-----