23948sdkhjf

Ny statsvej-rapport

I Vejdirektoratet nye rapport om statsvejnettet lægges der betydelig vægt på værdien af trafikledelse.

I Vejdirektoratet nye rapport om statsvejnettet lægges der betydelig vægt på værdien af trafikledelse.



Trafikvæksten og den stigende trængsel på vejnettet betyder, at der opstår behov for en bedre løbende information om trafiksituationen på de store veje og en bedre styring af trafikken. Vejdirektoratets svar hedder bl.a. trafikledelse, så trafikanterne kan få relevant og målrettet information, som kan indgå i planlægningen af rejser og kørsel, f.eks. i forbindelse med valget af rute eller rejsetidspunkt.

Og interessen er stor: Vejdirektoratets portal Trafikken.dk, har haft en stigning i antallet af besøg fra knap en million i 2002 til foreløbigt 3,9 mio. besøg i år.

Transport- og energiminister Flemming Hansen udtaler i den forbindelse:

- At sikre en optimal udnyttelse af den eksisterende trafikinfrastruktur bliver en af de vigtigste trafikpolitiske udfordringer i fremtiden. Ny teknologi og nye trafikledelsesværktøjer vil uden tvivl komme til at spille en helt central rolle fremover.

Eksempler på sådanne systemer er TRIM-systemet i Hovedstadsområdet og TRIM Rejsetid på Vestfyn og i Trekantsområdet. I forbindelse med den aktuelle ombygning af Motorring 3 i Hovedstadsområdet er der etableret et samlet trafikledelsessystem, som omfatter variable informationstavler, variable hastighedstavler, trafikovervågning og dataindsamling.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078