23948sdkhjf

Pris til M3 Konsortiet

Vejdirektoratet tildelte i går en pris til M3 Konsortiet (joint venture mellem MT Højgaard og M:J Eriksson) for god indsats på den store udvidelse af Motorring 3 ved København

Vejdirektoratet tildelte i går en pris til M3 Konsortiet (joint venture mellem MT Højgaard og M:J Eriksson) for god indsats på den store udvidelse af Motorring 3 ved København



Det er især indsatsen på strækningen mellem Farumbanen og Klausdalsbrovej ved Buddinge, som har udløst prisen, der er en vandrepokal og 50.000 kroner.

Det er første gang prisen tildeles på Motorring 3 projektet, og den gives på baggrund af en samlet vurdering af indsatsen med vægt på trafikafvikling, arbejdsmiljø og naboforhold.

Vinderen er udpeget blandt samtlige igangværende del-arbejder hos alle hovedentreprenørerne på Motorring 3.

- M3 Konsortiets arbejde på strækningen har haft væsentlig betydning for projektets fælles succes. Blandt andet er transporterne i forbindelse med arbejdet blevet reduceret. Det er også lykkedes at ændre dele af projektet med stor gevinst for arbejdsmiljøet. Entreprenørens medarbejdere har desuden lyttet til naboernes bekymringer og aktivt deltaget i at give god information undervejs, lød bl.a. i begrundelsen fra Jens Holmboe, Vejdirektoratet ved prisoverrækkelsen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062