Maut-snigveje skal spærres
Delstaten Bayern vil ændre tysk lov, så det bliver muligt at lukke mautfrie vejstrækninger for tung trafik
Delstaten Bayern vil ændre tysk lov, så det bliver muligt at lukke mautfrie vejstrækninger for tung trafik
Tysk lov tillader allerede nu delstaterne at forbyde tung transittrafik på de tyske landeveje, for at forhindre maut-undvigere i at misbruge de afgiftsfrie veje i stedet for motorvejsnettet. Men det er svært at håndhæve forbuddet og det har kun haft begrænset effekt på de forbundslandeveje, hvor det er indført. Trafikbelastningen ligger stadigt markant over niveauet før motorvejsafgiften blev indført.
Derfor vil delstatsregeringen i Bayern nu have lov til at forbyde al lastvognstrafik på forbundslandeveje, der går parallelt med motorvejsnettet.
-----