De mange også utraditionelle forslag er et eksempel på, at der er andre konstruktive måder at se tingene på, end vi lige har været vant til. Hvor meget af kommissionens arbejde, der så kan og skal omsættes i politisk virkelighed er en anden sag.

Det har siden Nyrup været et dogme i danske politik, at efterlønnen ikke kunne røres. Nu må tiden være moden til at få fakta på bordet og så tage stilling til, hvad der er brug for, og hvor meget man ønsker at betale for at opretholde en kattelem ud af arbejdsmarkedet for de trætte. Det vigtige er at gøre op med automatikken i den slags ordninger.

På samme måde med skole- og uddannelsessystemet. Det fører ingen vegne, at ethvert forslag om f.eks. at starte tidligere på børnenes skolegang og sluttelig tilsvarende på de videregående uddannelser bliver mødt med et 68?er ramaskrig over, at man med noget så koldt og kynisk som tal og fremtidsstatistikker vil berøve børnene deres leg og de studerende deres fjumre-mulighed.

Man skal turde stille spørgsmålstegn ved tingenes tilstand på baggrund af viden frem for myter. Så kan det da godt være, at man vælger at holde fast i noget af det gamle, men så er det udtryk for at bevidst valg og ikke en laden-stå- til. Der er heller ingen der siger, at det er den evige sandhed, Velfærdskommissionen har fundet frem til. Der kan være masser af andre løsninger, men nu er der taget hul på problemerne.

På transportområdet er der på det seneste kommet strategi-oplæg på havne-området og på luftfarten. Udmærkede rapporter fra ministeriet, som dog ikke ryster hverken brancherne eller lovgivningerne i deres grundvold. Og det skal de heller ikke, men de skal være med til at forbedre de rammer, som erhvervet arbejder under. Men det kunne unægtelig være interessant, hvis man på transportområdet samlede top-ekspertisen og nogle af de dygtige praktikere, som vi har så mange af og virkelig sammen-tænkte en fælles strategi for hele transporten i fremtiden, så de forskellige dele af den kommende og voksende godstransport.

Tænk på, hvor gode transportformerne er hver for sig ? nåh ja, de fleste af dem. Hvad kunne det ikke blive til, hvis man formåede at lægge kreativiteten og effektiviteten i de alle de forskellige hjørner at dansk transport sammen i en moderne transportpolitisk fremtids-forestilling. Ingen har brug for planøkonomisk styring eller femårs-planer, men det danske potentiale på netop transport er så stort, at det burde være oplagt at få to og to til at blive fem. Det er både et bud på at klare sig godt i den globaliserede konkurrence og på at løse nogle at de problemer vi står overfor omkostningsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt.

Det er jo ikke barrierer det skorter på for transporten herhjemme. Nye uhåndterlige regler, fortsatte administrative byrder og en tilsyneladende uendelig tendens til dansk enegang med overbud af ekstra regler og skrappere normer og højere afgifter og gebyrer gør livet besværligere for og konkurrencen hårdere for flere transportformer end den behøvede at være. Ingen taler imod fornuftige og gennemskuelige regler ? heller ikke selv om de er stramme. Men kunsten er jo at gøre reglerne smidige og håndterlige samtidig med at de virke efter hensigten, så regnestykket ikke fortsat viser, at her er to og to faktisk kun tre.

Kunne man kombinere en stærk nytænkning med nogle friere rammer, ville dansk transport få en julegave med mange års holdbarhed.

God jul.

-----