Transport- og Energiminister Flemming Hansen åbnede Danske Havne og Transportøkonomisk Forenings havnekonference i Odense med en præsentation af rapporten ?Vækst i danske havne?.

Rapporten konkluderer, at de danske erhvervshavnes fremtid er afhængig af havnenes evne til at levere et konkurrencedygtigt, når det gælder pris og effektivitet i håndteringen af godset. Det gælder især i konkurrencen med de oftest langt større udenlandske havne. Derfor forudser embedsmændene i Transportministeriet, Søfartsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen, at der bliver plads til væsentligt færre erhvervshavne i fremtiden, fordi stordriftsfordele og volumen bliver afgørende for konkurrenceevnen.

Analysen, der ligger til grund for rapporten, er ? måske ganske sigende ? udarbejdet på basis af data fra de 27 største danske erhvervshavne, der sammenlagt tegner sig for 90 procent af den samlede danske godsomsætning over kaj.

Flemming Hansen indledte da også sin tale med at nævne havnenes potentiale inden for byudvikling.

- Boliger og erhverv trænger sig på, for at komme helt ned til havnearealerne ved vandet. Det er i dag endda mange steder sådan, at det er svært at skaffe havnearealer nok til at bygge de ønskede nye boliger ved havnen og vandet. Vi vil med tiden se omdannelser til bolig- og fritidsformal af nogle af de godt 100 danske havne, som i dag er erhvervshavne. Andre havne vil vokse sig større og spille en mere dominerende rolle, sagde Flemming Hansen inden han gik over til konferencens hovedtema: erhvervshavnens fremtid.

Ministeren glædede sig over den generelle helbredstilstand på de danske havne, der trods stor forskellighed, har formået at klare overgangen til nye styreformer samtidig med de fleste har sorte tal på bundlinien.

- Et væsentlig element for havnenes udviklingsmuligheder er det effektive samarbejde mellem havnene og havnevirksomhederne om at tiltrække ny trafik. Jeg anser det for helt afgørende for havnenes udvikling, at de i endnu højere grad end tidligere specialiserer sig i bestemte transportformer og godstyper. Her igennem får havnene mulighed for at øge stordriftsfordelene og forbedre kapacitetsudnyttelsen af de dyre infrastrukturanlæg, sagde Flemming Hansen.

Han fremhævede samarbejderne mellem Fredericia, Middelfart og Nyborg havne, samt Københavns og Malmø havne som forbilleder til efterfølgelse.

Transportministeren fastslog, at også mindre formelle samarbejder gavner erhvervet og nævnte Esbjerg og Køge havnes samarbejde om banegodstrafik fra Baltikum til England.

- Et andet eksempel er samarbejdet mellem Gøteborg, Helsinki og Århus Havn, der søger en udvikling og konsolidering af trafikken i de tre containerhavne med gods til og fra de nye EU-lande omkring Østersøen, sagde Flemming Hansen.

Transportministeren fremhævede havnenes rolle i den intermodale trafik.

- Intermodalitet i sig selv er ikke et tryllemiddel, der vil fjerne trængselen på vejene, men jeg finder, at det transportmæssigt set vil være nødvendigt for at opretholde effektive transportløsninger, hvor godset kan komme frem til tiden, sagde Flemming Hansen.

Han nævnte her det kommende tre-årige danske forsøg med modulvogntog efter svensk mønster. Forsøget består dels af en tilladelse til at køre over Øresundsbroen til luftfragtscenteret i Kastrup Lufthavn og dels en åbning for at der etableres omladepladser på de danske havne, der har færgeruter til Sverige.

?Vækst i danske havne? påpeger, at vækstområder som containertrafikken og Ro-Ro kræver havne af en vis størrelse, hvis der skal oppebæres en fast linietrafik. Samtidig konstateres det, at de store udenlandske havne, som de største danske erhvervshavne konkurrerer med alle selv udbyder havnetjenesteydelser, samt at der oftest er mere end en operatør/terminal.

- Størrelse betyder, at der bliver bedre muligheder for konkurrence mellem forskelige operatører. Det bør i den sammenhæng nøjere overvejes, hvilke forudsætninger, der skal opfyldes, for at de store danske havne sammen med havnevirksomheder kan spille den nødvendige større rolle i relation til transportkøbernes efterspørgsel efter effektiv og punktlig transport, sagde Flemming Hansen.

Dermed åbnede ministeren forsigtigt op for havnekonferencens ?varme kartoffel? ? den revision af havneloven, der vil tillade de kommunalt ejede havne, at konkurrere med de private havnevirksomheder. En idé der er lige så populær i organisationen Danske Havne, som den er upopulær hos de private havnevirksomheder.

Transportministeren påpegede, at havnene ved omdannelse til kommunale aktieselskabshavne vil få friere adgang til at udbyde havnerelaterede tjenesteydelser som stevedoring og pakhusdrift.

- Den ændring af havneloven vi gennemførte i foråret, som tillader havne med en godsomsætning over 1,5 mio. tons årligt, at ansøge om at udbyde skibsrelaterede tjenesteydelser har endnu ikke resulteret i en eneste ansøgning, oplyste Flemming Hansen.

Rapporten anfører, at de havne, der allerede via de såkaldte ?grandfathers rights? udbyder skibsrelaterede tjenesteydelser som lodsning, bugsering og trosseføring, ikke udviser et entydigt resultat.

Danske havnes ønsker om adgang til at udbyde havnetjenesteydelser, fik hovedrollen på havnekonferencen.

Et af hovedargumenterne for er ,at det vil øge den interne konkurrence på den enkelte havn, hvor der ofte kun er en enkelt privat udbyder.

- Alt hvad vi har hørt på konferencen viser, at havnene har optimale vækstbetingelser. Men tallene viser, at vi ikke får andel i de stigende godsmængder. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi finder ud af, hvordan danske havne får den markedsandel, de fortjener, sagde borgmester Uffe Steiner Jensen, der for formand for Danske Havne.

- Havneloven er et kompromis, mellem forskellige interesser på de danske havne. Når kommunerne forsat presser på, for at ændre de grundlæggende spilleregler på havnene, så skaber man usikkerhed, for de øvrige aktører på havnene. Det er uheldigt og jeg har svært, ved at se, der er et reelt behov, påpegede Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, der betegnede danske havne som relativt velfungerende, sammenlignet andre europæiske havne for slet ikke at tale om havne i Asien.

Formanden for Danmarks Skibsmæglerforening Tonny Dalhøj Paulsen, var enig op påpegede, at usikkerhed om rammevilkårene gjorde det vanskeligt for de private havnevirksomheder, at planlægge og finansiere investeringer i udvikling og udbygning.

Han advarede mod at gøre ?krisen? på danske havne større end den er.

- Samtidig skal man være varsom med at tage statistikkens påstand om stagnation i godsmængderne for bogstaveligt. Hvis man ser på en række aktiviteter, så har der været en betydelig vækst over de seneste fem år. Vi er nødt til at undersøge, hvad der er sket med det gods, der er forsvundet fra havnene. Hvis det simpelthen ikke eksisterer mere, så er statistikken misvisende, sagde Tonny Dalhøj Paulsen.

Formanden for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen, fastslog at, i det omfang havnene skulle konkurrere med private virksomheder, skal det ske på lige vilkår.

- Der kan ikke blive tale om, der skal bringes kommunale midler i spil her. Men der er ikke rimeligt, at gøre Havneloven fredhellig. Hvis der er behov for justeringer for at gøre havnene konkurrencedygtige, så må loven naturligvis laves om, sagde Uffe Steiner Jensen.

-----