Langeliniebro over kaj
Den nye Langeliniebro, der er under opførelse, er bygget på et skibsværft i Bilbao i Spanien. Entreprenøren NEC har betroet Linco-Fragt ApS i Kastrup opgaven med at fragte de store tunge brosektioner fra havnen i Bilbao hjem til Langelinie.
Turen starter naturligvis med skib fra den spanske havneby til Københavns Frihavn.
- Vi var tidligt inde i projekteringen og afgav et tilbud på transporten i juni. Vi er involveret alle etaper på transporten fra sektionerne lastes på havnen i Bilbao til de leveres på byggepladsen, fortæller direktør Flemming Petersen, Linco-Fragt.
Den nye Langeliniebro består af fire sektioner, der er fra lige under 30 meter til knap 52 meter lange, omkring 7,5 meter brede og godt en meter høje. Vægten går fra 98 tons til 172 tons.
ProjektlasterLinco-Fragt tilbyder en bred vifte speditionsydelser på lastbil, jernbane, fly og skib og konventionelle speditøropgaver fylder stadig meget i virksomheden. Men siden starten af 1980?erne har virksomheden opbygget en betydelig ekspertise på projektlaster og specialtransport.
- Al transport handler om gods til tiden, til den rigtige pris og naturligvis, at varen leveres ubeskadiget. Når det gælder projektlaster, stiller det en over for særlige udfordringer. De bro-sektioner vi har sejlet hjem fra Bilbao er så store, at de skal gå som dækslast, så de udsættes for vind og vejr. Samtidig betyder de dynamiske påvirkninger som søgang ? især i hårdt vejr ? som emnet bliver udsat for, at surringen er ekstra vigtig. Det er ikke bare nok, at godset er surret fast, det skal også være understøttet de rigtige steder. Hvis ikke risikerer man, at det slider sig selv i stykker. Derfor sender vi næsten uden undtagelse en af vores egen folk ud i verden, for at overvåge lastning og losning, forklarer Flemming Petersen, der ofte selv tager flyveturen ud i verden.
Linco-Fragt beskæftiger 13 medarbejdere og når det gælder de konventionelle speditionsydelser, ligger hovedparten af aktiviteterne i Vest- og Østeuropa.
- Det er en afgørende fordel, at man har egne folk med et indgående kendskab til lasten. Hvis der skal træffes en ubehagelig beslutning, så er det vigtigt, at man ikke vælger en tilfældig plan B. Når jeg selv ofte rejser ud, så skyldes det også, at jeg syntes det er interessant. Jeg kan godt lide atmosfæren og de oftest meget erfarne mennesker, der er beskæftiget med den slags opgaver, fortæller Flemming Petersen.
JordskælvDa Linco-Fragt startede i 1976 valgte stifterne Flemming Petersen og Niels Lindinger at placere virksomheden nær ved Kastrup Lufthavn. Flemming Petersen, der selv er uddannet som speditør på det daværende Norges ruten i Hirtshals, havde besluttet at satse på luftfragt.
- Men det var der jo også andre, der havde og vi laver i dag det hele. Vores første rigtigt store logistikopgave kom da Høm Huse skulle levere 600 præfabrikerede huse til Algeriet efter et jordskælv i 1980. Husene var designet, så alt i pakkerne inklusiv emballagen skulle bruges til byggeriet. Det eneste, der ikke kunne bruges, var den plastikindpakning, der dækkede enhederne. Men det fandt de lokale hurtigt anden anvendelse for, fortæller Flemming Petersen.
Gamle kunderDen første store opgaven med egentlige projektlaster kom, da Poul Bergsøes fabrik i Glostrup skulle afmonteres og forskellige dele af produktionsapparatet skulle transporteres til Belgien, USA og Thailand. Derefter fulgte Soyakagefabrikken på Islands Brygge, der skulle flyttes til Tyskland, Israel og Pakistan.
- Vi er netop nu i gang med at flytte en fabrik fra England til Pakistan. Den opgave blev vi bedt om at byde på, fordi en pakistaner kunne huske os, fra da vi flyttede Soyakagen, fortæller Flemming Petersen.
Linco-Fragt har også været involveret i transporter til en lang række højt profilerede danske byggeprojekter som Parken i København.
UbådEn af de mest specielle opgaver, som Linco-Fragt har været involveret i, opstod da Søværnet skulle transportere ubåden Sælen hjem fra den Persiske Golf efter Irak-krigen. Selve transporten endte i sidste ende hos en større konkurrent med adresse på Esplanaden.
- Men den måde Sælen blev transporteret hjem på, blev designet her på mit skrivebord, fortæller Flemming Petersen.
Sælen havde fået maskinhavari i kort tid inden Irak krigen sluttede. Derfor havde Søværnet besluttet at sejle den hjem i stedet for at reparere den på stedet og sejle den hjem med besætning.
- Vi udelukkede hurtigt muligheden for at slæbe den hjem, fordi der var for risikabelt. Til slut blev vi enige med Søværnets Materielkommando om at hejse den ombord på et specialdesignet fragtskib. Men det krævede specialdesignede ?vugger? til at fastholde ubåden, der vejer omkring 600 tons. De blev designet her på mit skrivebord og bygget på et værft i Polen, fortæller Flemming Petersen.
Ubåden Sælen hviler stadig i Flemming Petersens vugger. Det sidste forsvarsforlig betød et farvel til ubådsvåbnet i Danmark og Sælen er i dag museumsskib på Holmen i København.
-----