23948sdkhjf

Terminaldrift i global optik

Et godt ? og dansk ? eksempel på stordriftsfordelene inden for havnedrift er APM Terminals, der driver 38 containerterminaler over det meste af kloden. Yderligere 11 er under udvikling.

- Vi er repræsenteret på alle kontinenter undtagen Australien, men hovedvægten ligger på USA, Asien og Europa, fortalte Martin Poulsen, APM Terminals.

Kerneforretningen er drift af containerterminaler, men flere havne har betroet det A.P. Møller-Mærsk ejede selskab en bredere opgavebeskrivelse, der inkluderer stevedoring, udvikling af frihandelszoner og udbydning af forskellige ?value added services?.

APM Terminals fungerer endda som havnemyndighed i enkelte havne.

- Vi vurderer, at terminaldrift fortsat er en attraktiv branche, med et betydeligt vækstpotentiale. Derfor er det klart en branche, som vi satser på at vokse i ? både organisk og ved opkøb, sagde Martin Poulsen.

APM Terminals spår en moderat vækst i containertrafikken på seks procent på de etablerede markeder i Nord-Amerika, Europa samt i de ?gamle? asiatiske industrinationer; Japan og Korea. Prognoserne for markederne i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Mellemøsten og Østeuropa vil spår en vækst på 12 procent i containeromsætningen frem til 2010.

Kina i vejret

Vækstprognosens højdespringer er som forventet Kina, der sammen med det øvrige Sydasien og Sydøstasien spås en vækst på godt 15 procent i løbet af de kommende fem år.

- De høje vækstrater i containeromsætningen stiller terminaloperatørerne over for store udfordringer. Den nuværende udnyttelsesgrad ligger omkring 80 procent. Allerede i 2010 vil 89 procent af den projekterede kapacitet være beslaglagt, hvis prognoserne holder. Hvis ikke kapaciteten følger med efterspørgslen, så vil det medføre en uhensigtsmæssig situation med flaskehalse i flere områder, sagde Martin Poulsen.

Flaskehalsproblemet ramte sidste år containerterminalerne i Los Angeles og Long Beach, hvilket medførte at containerskibene spildte flere dage for anker på reden ud havnebyerne på den amerikanske vestkyst. En situation, der tvang de store oversøiske containerrederier til at indføre en ?congestion surcharge? på container, der gik gennem de pågældende havne.

Effektivits-fald

Men flaskehalse truer ikke kun Nordamerika. Også UK, Rusland, Brasilien og Indien ligger omkring smertegrænsen.

- Når udnyttelsesgraden når op over 85 procent, så falder effektiviteten, fortalte Martin Poulsen.

Den globale kapacitet er opgjort til 457 mio. TEU i 2004. Heraf blev 359 mio. TEU udnyttet. Efterspørgslen forventes at nå 599 mio. TEU i 2010.

Terminaloperatørmarkedet er præget af konsolidering. De fem største sidder i dag på 30 procent af markedet ? en andel, der forventes at vokse til 40 procent i løbet af de næste fem år.

- Den nødvendige udbygning af kapaciteten, kræver ikke kun en velvillig indstilling hos de lokale myndigheder, men også betydelige kompetencemæssige og finansielle ressourcer. Derfor er det typisk også de største terminaloperatører, der har været først inde på de store kraftigt voksende markeder, sagde Martin Poulsen.

- Kina vil mere end fordoble godsomsætningen fra 81 mio. TEU til 172 mio.TEU allerede i 2008. Det vil sige at hver 3. container, der bliver håndteret i verden kommer fra Kina. Der har hidtil ikke været tegn på flaskehalse i Kina, hvilket skyldes en målrettet politik fra den kinesiske regering. Men udviklingen i Kina kræver at en tilsvarende udviklingen af infrastrukturen i Europa og USA følger med, sluttede Martin Poulsen.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063