23948sdkhjf

Hvad er Shipping

Bogen, som har fået titlen ?SHIPPING? er udarbejdet af direktør i skibsmæglerforeningen, Allan Houtved, fordi man har manglet dansk litteratur, der kunne give skibsmæglere og shippingmedarbejdere den nødvendige allround viden til branchen

Shippingbranchen er en af de vanskeligste brancher. Der stilles overordentlig store krav til udøverne. Området er stærkt reguleret af nationale love, EU regler og internationale forordninger og krav. Rederiernes store investeringer i skibe kræver grundig planlægning, så transporterne kan udføres så effektive som muligt og uden forsinkelser. Hvis ikke man her i Danmark lever op til disse krav, vil andre lande overtage den danske førertrøje inden for shipping, lyder det fra skibsmæglerne

Skibsmæglerfaget har fra sin tidlige begyndelse hovedsageligt været en formidlerrolle mellem parterne i en befragtningsforretning. I dag har den udviklet sig til en specialistfunktion, hvor både sø- og landtransport indgår som væsentlige elementer i dagligdagen. Det er ikke længere kun et spørgsmål om at sejle eksempelvis industriprodukter fra A til B, men i lige så høj grad at formidle totalløsninger fra dør til dør mellem producent og slutmodtager.

?SHIPPING? forsøger at kombinere teori og praksis, og Danmarks Skibsmæglerforening håber, at bogen finder vej til undervisningsinstitutionerne og dermed bliver et væsentligt værdigrundlag i undervisningen af bl.a. shippingfolk. Det er den første danske bog der på et professionelt plan henvender sig direkte til shippingbranchen. Bogen behandler emner som liniefart, havneoperationer, rejsebefragtning, tidsbefragtning samt relevante dele af den nordiske søret.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062