Ny trækker til Midtjysk vognmand
Dieselhusets afdeling i Vejle har netop leveret en hel ny treakslet Scania R500 LA6X2/4 til vognmand Leo Vistesen i den midtjyske landsby Hampen.
Den nye trækker har en V8motor på 500 hk i EURO3 udførelse, GRS900 opticruisegear-kasse, der er en version med automatiseret gearskifte.
Bagtøjet er af typen R780, der har en udveksling på 2,92, der i samspil med dækstørrel-sen 315/70 R 22,5 giver en god brændstoføkonomi. Alle tre aksler er med fuld luftaffjed-ring. Førerhuset er Scanias topversion CR19 med læder luksussæder. Forlygterne er af typen Xenon og udstyret omfatter også aircondition med en kombineret motor- og kabine-varmer, køleskab under køjen, instrumentbræt og rat i trælook samt tonede termoruder.
Desuden er der centrallås med fjernbetjening, samt startspærre med alarm, hvor alarmen også har bevægelsessensorer i førerhuset, samt overfaldsalarm. Vognen er også bestyk-ket med automatisk aktivering af lys så man kan nå højeste sikkerhed, når man nærmer sig vognen. Alarmen udløses via et antal udvendige sensorer på vognen.
Såvel lastvognen som opbygningen er lakeret i SCANIAs originale metalblå farve. Opbyg-ningen er lavet af Holme Lastbiler i Ejstrupholm, mens lakeringsarbejdet med staferinger er lavet af Nørre Snede Autolak, og det indvendige arbejde med polstring af førerhuset er lavet af Autosadelmageren i Brande. Salget er forestået af lastvognssælger Kurt Rand fra Dieselhuset A/S.
-----