Første spejlretningsplads i Danmark
Forsikringsselskabet TVM og Statoil tager initiativ til at øge færdselssikkerheden og redde liv gennem mere sikker brug af "cyklist-spejle"
Sidst i november blev det første egentlige spejlretningsplads Indviet hos Statoil på Industrivej i Padborg.
Tankstationen er Skandinaviens største og er specielt indrettet til tungvognstrafikken, og der er tale om den første af i alt 10 sådanne pladser fordelt på Statoil anlæg over hele landet.
De uhyggelige ulykker, hvor med højresvingende lastbiler rammer cyklister har gjort spørgsmålet om spejle vigtigt. Der er lovkrav om "cyklistspejle", men hvis de skal virke optimalt, skal de være indstillet helt korrekt og det vil det hollandske forsikringsselskab TVM, der har afdeling i Padborg hjælpe med til sammen med Statoil.
I Holland er TVM kendt som et forsikringsselskab med speciale i bl.a. lastbiler, som tager initiativer til forbedring af færdselssikkerheden
Og begivenheden blev sat i relief af, at der ved indvielsen var deltog 20 børn fra Rødekro Skole under ledelse af lærer Jenny Bossaw som en levende påmindelse af, hvor vigtigt det er, at beskytte ikke mindst børnene i trafikken.
Stor opbakningMed til indvielsen var også den nye Aabenraa kommunes kommende borgmester Tove Larsen, Rødekro, der blev landskendt som en af de helt store stemmeslugere ved det netop overståede kommunalvalg.
Fra Rigspolitiets Færdselsafdeling i Haderslev og Vejle deltog vicepolitiinspektør Bent Mouboe, mens initiativtagerne udover den lokale TVM-repræsentant Peer Heitmann var repræsenteret ved international direktør i TVM, Erik Shiphorst og divisionschef Tage Overballe, Statoil.
Ud over Padborg indrettes der nye spejlretningspladser i Toftlund, Gedser, Tappernøje, Vejle, Køge, Taastrup, Ulkær (på A13 mellem Vejle og Viborg), og Herning.
-----