23948sdkhjf

Modulvogntoget ved at komme i fremdrift

Politisk interesse for en udvidelse af forsøget med modulvogntog. DTL-direktør Erik Østergaard er optimistisk men vil gerne have flere aktører på banen - - Den forsøgsordning med modulvogntog, der er præsenteret, er ikke tilstrækkelig, siger MF Gitte Lillelund Bech, V

Politisk interesse for en udvidelse af forsøget med modulvogntog. DTL-direktør Erik Østergaard er optimistisk men vil gerne have flere aktører på banen - - Den forsøgsordning med modulvogntog, der er præsenteret, er ikke tilstrækkelig, siger MF Gitte Lillelund Bech, V



- Jeg har faktisk ikke mødt nogen, som for alvor taler imod at udvide forsøget med modulvogntog herhjemme, siger DTL-direktør Erik Østergaard

Senest kunne han på TØFs havnekonference glæde sig over velvilje også fra politiker-side til at få et forsøg i større skala med de lange lastbiler, som rigtigt brug er landevejsbranchens svar på produktudvikling.

Transportminister Flemming Hansen har jo godkendt en "lille" forsøgsordning for kørsel med 25,25 m modulvogntog i Danmark. Ordningen omfatter fragt af gods på modulvogntog via Øresundsbroen til Kastrup Lufthavn og DTL har efterfølgende fremlagt forslag til et forsøg i større skala.

Og ideen støttes nu af flere trafikpolitikere.

Lillelund Bech, transportpolitisk ordfører for venstre og medlem af folketingets trafikudvalg, som ikke er tilfreds med forsøgets nuværende omfang. Hun siger:

- Den forsøgsordning med modulvogntog, der er præsenteret, er ikke tilstrækkelig. Jeg mener, at det er rimeligt, at vi - når vi har besluttet det - igangsætter forsøg af en rimelig størrelse, så vi har mulighed for at få en brugbar evaluering. Jeg foreslår derfor, at vi udvider forsøgsordningen til at omfatte motorvejsnettet i Danmark. Hvis vi tager motorvejene med, kræver det kun justeringer til et beløb af omkring 16 mio. kroner, hvilket er småpenge på transportministeriets budget, fastslår Gitte Lillelund Bech.

- For mig er det vigtigt, at forsøgsordningen fokuserer både på trafiksikkerhed og omfang. Større forsøg giver efter min mening et bedre erfaringsgrundlag. Præcist hvor stort forsøget skal være, er imidlertid noget vi må beslutte i samarbejde med industrien og branchen. Vi kan for eksempel ikke i Danmark sende modulvogntog ud til hver lille havn, men på den anden side skal vi også have så meget som muligt ud af den kendsgerning, at to modulvogntog flytter samme mængde gods som tre almindelige lastbiler, hvilket jo er meget miljøvenligt.

- Jeg går ind for, at forsøgsordningen med modulvogntog bliver udvidet, men at vi må diskutere forsøgsordningens omfang med branchen og industrien som helhed.

Også havne-interesse

- Det er værd, at lægge mærke til at det ikke kun er DTL og vognmandsbranchen, som ser modulvogntogene, som en vigtig faktor. Udsagn fra såvel havne- som transportcenter-side viser, at der er klar interesse for at komme videre også i andre dele af transporterhvervet, siger Erik Østergaard og fortsætter:

- Som vi for nylig har påvist i vores rapport om modulvogntog, så er det jo ikke nogen stor udgift, som der skal til for at få etablere de nødvendige forsøg. Statens skulle jo nok være i stand til at finde de 16-18 millioner kroner i sit store budget, når det handler om en vigtig fornyelse, siger Erik Østergaard, som håber, at flere aktører vil bakke op om et udvidet forsøg. Han hæfter sig ved, at transportpolitikere som Martin Lidegaard (R), Henriette Kjær (K), Jens Chr. Lund (S) og Gitte Lillelund Beck (V) har vist sig åbne for diskussion af spørgsmålet. Ligesom også Dansk Folkeparti har lyttet med interesse til DTLs seneste udspil.

- Det er glædeligt at konstatere, at der ser ud til at være en bred politisk interesse for at se nærmere på om, den nuværende "lille" forsøgsordning med modulvogntog skal udvides til en større del af vejnettet, siger han.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063