Advokat Anders Hedetoft fortæller her om, hvordan NSAB har stor betydning i praksis, når det kommer til spørgsmål om ansvar - i dette tilfælde i forbindelse med et tyveri fra en tøjkæde i en sag, som involverer både speditør og vognmand.

NSAB 2000 § 5 har følgende ordlyd:

"Det påhviler speditøren at godtgøre, at han indenfor ordrens rammer har varetaget ordregiverens interesser med omhu.

Har speditøren eller nogen, for hvem speditøren svarer, forvoldt skade, forsinkelse eller andet tab med forsæt, kan speditøren ikke påberåbe sig regler i disse bestemmelser, som udelukker eller begrænser speditørens ansvar..."

Bestemmelsen i § 5 "straffer" altså den speditør, der - efter ordlyden - har handlet med forsæt, idet speditøren ikke i den situation kan påberåbe sig de sædvanlige ansvarsbegrænsningsregler, der præger transportjuraen.

Bestemmelsen er usædvanlig, fordi den kun omhandler forsæt. Det er således dansk rets almindelige regler, at en professionel part ikke kan påberåbe sig ansvarsbegrænsningsregler, hvis parten har handlet groft uagtsomt. Problemstillingen er med andre ord, om NSAB 2000 § 5 fraviger dansk rets almindelige regler ved kun at lade speditørens forsætlige handlinger udelukke ansvarsbegrænsningsregler. Dette spørgsmål har været genstand for nyere retspraksis:

En landsdækkende tøjkæde indgik i maj 1997 samarbejdsaftale med en større dansk speditionsvirksomhed om udførelse af forskellige logistikopgaver. Speditøren skulle efter aftale blandt andet udføre transporter for tøjkædens butikker, og der var aftalt faste priser pr. karton, palle eller læs med månedlig afregning. I aftalen henvistes om ansvar og erstatning til NSAB. Speditøren havde på sin side indgået samarbejdsaftale med en mindre vognmand om distribution af gods til og fra Nordjylland. I oktober 1997 anmodede tøjkæden speditøren om at sørge for transport af 13 paller tøj fra en butik ved Aalborg til 3 butikker på Sjælland. Godset blev for speditøren afhentet af vognmanden, der henstillede godset på en terminal i Nørre Sundby, som vognmanden fast benyttede i forbindelse med udførelse af sine opgaver for speditøren.

Terminalen var ejet af en anden vognmand. To dage efter at godset var hentet i butikken i Aalborg, blev det konstateret, at en del af godset var blevet stjålet på terminalen. I politirapporten er bl.a. anført følgende:

"Der var ingen tegn på indbrud. Lagerhallen er forsynet med 4 rulleporte ud mod tilkørselsrampen. En af disse fandtes tillukket, men ulåst, da tyveriet blev konstateret. Lagerhallen er ikke forsynet med tyverialarm. Efter det oplyste, var den ved at blive installeret.

Det fremgik yderligere af politirapporten, at terminalejeren havde oplyst, at 50-60 af hans chauffører var i besiddelse af en nøgle til lagerhallen. Tilsvarende var 2 af de chauffører, der havde forestået afhentningen af godset fra Aalborg, i besiddelse af en nøgle.

Tøjkæden opgjorde sit tab i forbindelse med tyveriet til ca. kr. 700.000, og gjorde overfor speditøren gældende, at speditøren ikke kunne påberåbe sig ansvarsbegrænsningsreglerne i NSAB, fordi man hævdede, at speditøren havde handlet groft uagtsomt. Det var altså tøjkædens opfattelse, at grov uagtsomhed er omfattet af § 5 i NSAB 2000, uanset at bestemmelsen efter sin ordlyd kun omfatter forsæt.

Speditøren nægtede at anerkende at have handlet groft uagtsomt, og tøjkæden udtog stævning ved Sø- og Handelsretten. Under afhøringerne i Sø- og Handelsretten kom det frem, at speditøren var bekendt med, at der tidligere var blevet stjålet tøj fra terminalen, og at speditøren havde besigtiget terminalen i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftalen med vognmanden, i hvilken forbindelse speditøren blev bekendt med de forhold, som vognmanden agtede at opbevare godset under. Det kom også frem, at speditøren havde undladt at sikre sig, at vognmanden havde tegnet sædvanlig ansvarsforsikring.

Under disse omstændigheder antog Sø- og Handelsretten, at skaden var forvoldt ved grov uagtsomhed, og at speditøren derfor under disse omstændigheder ikke kunne påberåbe sig ansvarsbegrænsningsreglerne i NSAB. Sø- og Handelsretten satte sig altså med andre ord udover ordlyden af NSAB 2000 § 5, der som anført ovenfor umiddelbart kun omfatter forsæt.

Højesteret nåede frem til et andet resultat, idet følgende anføres i Højesterets dom:

"Højesteret finder, at denne bestemmelse må forstås således, at alene forsæt og ikke uagtsomhed, heller ikke grov uagtsomhed ... afskærer speditøren fra at påberåbe sig ansvarsbegrænsningsreglerne".

Efter Højesterets dom er speditørerne derfor stillet efter ordlyden af NSAB 2000 § 5, nemlig ved at kun forsæt afskærer speditørerne fra at påberåbe sig ansvarsbegrænsningsreglerne. Speditørerne er altså på dette punkt stillet bedre end andre professioner, underlagt dansk rets almindelige regler, hvorefter også grov uagtsomhed afskærer den professionelle part fra at påberåbe sig en ansvarsbegrænsningsregel.

Linjen er blevet fulgt op i en dugfrisk dom, afsagt af Højesteret den 29. november 2005, hvor Højesteret når frem til samme resultat og med følgende uddybende begrundelse:

"NSAB 2000 er blevet til efter drøftelser mellem brancheorganisationer for transportører og transportkøbere. Ansvarsbegrænsningen i § 22, jf. § 5, indgår sammen med en række andre bestemmelser i disse standardvilkår, som antages at hvile på en samlet afvejning, herunder hensynet til forsikringsmuligheder. På denne baggrund finder Højesteret ikke grundlag for ... at tilsidesætte ansvarsbegrænsningen i videre omfang end bestemt i § 5", altså kun ved forsætlige handlinger fra speditørens side.

Tilbage står egentlig blot at illustrere forskellen mellem at have forvoldt en skade med forsæt og have handlet groft uagtsomt. Forsæt indebærer, at speditøren skal have været klar over, at den handling, han har foretaget, vil medføre en skade af den art, der er omfattet af NSAB. Grov uagtsomhed derimod defineres ved, at der foreligger en grov tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed og hensyntagen til andre, men uden at man er klar over, hvad der bliver udkommet af handlingen. Eksemplerne fra retspraksis er talrige:

En vognmand blev for nogle år siden dømt til at have handlet groft uagtsomt ved, at hans chauffør havde ladet bilen stå på en rasteplads med nøgle i tændingen, mens chaufføren holdt "tissepause". Da chaufføren kom tilbage var bilen væk. Der forelå ikke forsæt, men grov uagtsomhed.

Tilsvarende er det antaget at være grov uagtsomhed at trodse ordregivers udtrykkelige forbud mod omladning og andre udtrykkelige instruktioner i forbindelse med håndteringen af godset.

-----