Fluen var i perlehumør. Den havde ikke været så glad siden den vandt i lotto eller da der blev sat termoruder i dens faste vindueskarm i vognmandens kontor. Den fløj summede op og ned og lavede baglæns loop med dobbelt skrue.

Vognmanden havde nemlig flyttet om på kontoret og fået installeret et lille fikst et lille køleskab. Og selv om han ikke så vidt fluen vidste havde den mindste interesse for hverken insekter - medmindre de da stak eller åd hans tæppe -, så udstrålede han positive vibrationer til alt omkring sig. Det kørte for vognmanden og stemningen smittede af også på fluen - og så den også lige bemærket ud af øjekrogen, at lågen til køleskabet ikke sluttede 100 pct. tæt til. Det var ét vognmanden havde fået brugt

Der var travlt i firmaet, det hele sydede af aktivitet, men på den gode måde. Ikke hektisk eller hysterisk, men som en velsmurt maskine.

Det var ikke alene lykkedes vognmanden at hale nogle gode ordrer i land, prisen var også ok og kunderne var professionelle nok til at sætte pris på den kvalitet, chefen altid havde kæmper for at holde - også når det kneb økonomisk, og han betragtede de sunde ordrer, som lidt af en anerkendelse af firmaets langsigtede politik.

Derfor havde han også været høfligt lydhør, da revisoren talte om behovet for nye investeringer, selv om han ærlig talt helst ville foretage den slags, når inspirationen og gejsten ramte ham. Kolde beregninger kunne sikkert nok vise, at det var både fornuftigt og rentabelt, men han tændte ikke rigtigt på det i øjeblikket. - Nu går det for en gangs skyld, som det skal. Derfor har jeg ikke så meget lyst til at ændre på tingene i øjeblikket, havde fluen hørt ham sige i telefonen.

Den vidste, at chefen havde en stor tiltro til sin intuition. Han elskede at få den helt rigtige ide eller finde den løsning, som i et snuptag klarede et problem. Så skete der til gengæld noget. Så fløjtede det derudaf.

Det vidst hans kone også, og hun havde gennem årene udvikle en usædvanlig evne til ubemærket at påvirke nogle centre i hans hjerne, så han uden at tænke over det kom ind på en bestemt tankebane. Han var således ikke et sekund i tvivl om, at det var helt og aldeles hans eget påfund, at hun i år for en gang skyld skulle have noget dyrere. Julegave.

Personalet havde også fornemmet, at det i nogle tilfælde kunne være farbart, at gå en omvej, hvis man ville have chefens velvilje i en bestemt sag. Han var altid parat til at lytte og inddrage folk i sagerne, men løsningerne og beslutningerne skulle helst komme fra ham selv.

Og fluen måtte medgive, at han kunne være ret effektiv og resultat-skabende, når han virkelig rullede sig ud.

Så det var ikke tilfældigt, at bogholderen havde "glemt" et udklip fra lokalavisen på vognmandens bord efter deres seneste forretningssnak. Et firma i nærheden stod overfor at skulle lukke, og de havde diskuteres om det åbnede nogle muligheder, men vognmanden mente, at det nok var for dyrt i øjeblikket. Og det var det faktisk også.

Men de manglede plads allerede nu, og hvis væksten fortsatte ville ikke kunne være der. Heller ikke selv om det nye edb-system, faktisk havde gjort mange opgaver en hel del nemmere, da de omsider fik det til at virke optimalt.

Fluen havde set to ting: Dels at vognmanden havde lagt spegepølse ind i køleskabet - sikkert for at hans kone ikke skulle opdage, at han snød med slankekuren - og dels at han læste avisudklippet flere gange.

Fluen kunne se, at han lidt drømmende rettede blikket op venstre hjørne af lokalet. Et sikkert tegn på, at han var inspireret, ligesom han altid redte sit hår igen og igen, når han var nervøs.

- Har du tid et øjeblik, spurgte han bogholderen over samtale-anlægget.. - Jeg har fået en ide....

Bogholderen kom ind og satte sig og hørte vognmanden skitsere end plan, som måske kunne lykkes med lidt held, lidt vilje og lidt knofedt.

Ejendoms-investering. Det var noget bogholderen kunne bifalde. Ikke alle de kampagner og sundhed og etik, som kunne være gode nok, men som ikke var til at tage og føle på. Måske det kunne gavne firmaets image og arbejdslysten, men fast ejendom kunne sikre egenkapitalen.

- Hvis vi køber nabogrunden kan vi måske kombinere den arealudvidelse vi har brug for med vores netværkssamarbejde med Brdr. Jørgensen jeg ved, at de mangler lagerplads og jeg har en fornemmelse af, at den nye borgmester er os venligt stemt, så måske hvis vi snakker lidt med ham, kan vi måske få en dispensation fra lokalplanen - til gavn for kommunen naturligvis. Og så kunne vi.....

Bogholderen sagde ikke mere, han kunne se, at vognmanden var tændt. Fluen sagde heller ikke noget, men var mere interesseret i, at køleskabet var tændt.

- Lad os prøve om ikke vi kan få noget godt ud af dette. Men ikke et ord til nogen, før købsforhandlingerne er hjemme. Så vil jeg gerne have alle de ideer, firmaet kan produceres.

- Men det bliver altså første i næste måned. For lige nu kører tingene, som de skal ,og der skal ikke laves om noget lige før jul. Julen skal være som altid.

-----