23948sdkhjf

Grønt lys for køb af TNT Frankrig

Den franske logistikkoncern Norbert Dentressangle har indgået købsaftale om hovedparten af TNTs franske logistikaktiviteter og dele af transportaktiviteterne.

Den franske logistikkoncern Norbert Dentressangle har indgået købsaftale om hovedparten af TNTs franske logistikaktiviteter og dele af transportaktiviteterne.



Hverken TNT Express eller TNT Freight Management i Frankrig er omfattet af aftalen.

En overtagelsesplan er nu blevet præsenteret for de respektive fagforeninger og er tillige godkendt af myndighederne, herunder af konkurrencestyrelsen. Aftalen omfatter køb af aktiver samt forretnings-aktiviteter i Aixor, Copal og Cemga, der består af 25 lagerbygninger hovedsageligt i og omkring Paris og Provence–Alpes Cotes d’Azur. Dentressangle-koncernen overtager i forbindelse hermed 490,000 kvadratmeter lagerfaciliteter tillige med en række interessante storkunder inden for vækstbrancher som for eksempel legetøj, kosmetik, telefoni og industrigods. Fra transportsegmentet overtager Dentressangle aktiver og forretningsaktiviteter fra Nord Mendy, Clermont-Ferrand depotet og TNT’s deltagelse i Les Routiers Francais de Barco, og som følge af overtagelsen vokser Dentressangles flåde fra 240 til 336 køretøjer.

En talsmand for den nederlandske gruppe, TNT, oplyser i øvrigt, at der i øjeblikket forhandles om frasalg af størstedelen af de tilbageværende transportaktiviteter i den franske logistikafdeling. Siden 2002 har TNT’s franske logistikafdelinger kun givet tab. 60 procent af salget består af generel godstransport, mens resten fortrinsvis omfatter transportopgaver for bilindustrien. Tilsyneladende har TNT i Frankrig været udsat for skarp konkurrence fra vognmænd, som har benyttet billig arbejdskraft fra Østeuropa, mens franske TNT lastbiler har været forpligtet til at følge fransk lovgivning på området. I første kvartal af 2005 steg netto-tabet til 17 millioner EUR, og i tredje kvartal registrerede TNT, at 8 mio EUR blev kanaliseret til omstrukturering af den franske virksomhed.

TNTs varemærke vil som følge af frasalget i perioden frem til 31. oktober 2006 successivt blive fjernet fra de aktiviteter, der er omfattet af købsaftalen.

For Dentressanglekoncernen betyder købet en øget omsætning på over 130 mio EUR på årsbasis og 1.514 nye medarbejdere. Det betyder også, at koncernen nu er nummer to på listen over franske logistikvirksomheder – også inden for køletransporter - og er begyndt at hale alvorligt ind på markedslederen, Stef-TFE.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235