23948sdkhjf

Stor lejekontrakt i Århus Havn

Århus Havn og FAA/Århus Stevedore Kompagni A/S har netop underskrevet den største lejekontrakt, der nogensinde er indgået på Århus havn.

Århus Havn og FAA/Århus Stevedore Kompagni A/S har netop underskrevet den største lejekontrakt, der nogensinde er indgået på Århus havn.



Lejekontrakten er en langtidsaftale om leje af et 238.000 m2 stort område i den nye Østhavn. Området vil blive anvendt til en ny containerterminal, som tages i brug den 1. maj 2007.

Århus Stevedore Kompagnis nye containerterminal vil med hensyn til indretning og udstyr leve op til kravene om ”state of the art” med en meget høj automatiseringsgrad og effektivi-tet, der forventes at kunne tiltrække nye kunder til Århus havn, oplyser havnen

- Vi er i forvejen blandt de mest effektive havne i hele verden. Med det nye udstyr kan vi øge effektiviteten yderligere og dermed forbedre servicen for den nuværende kundekreds, ligesom det vil være naturligt at satse på helt nye kunderelationer, siger adm. direktør T. Bonne Larsen, FAA.

Havnedirektør Bjarne Mathiesen peger på, at kontrakten med FAA er endnu en milepæl for Århus Havn i bestræbelserne på at gøre havnen endnu mere attraktiv for både oceangående containerskibe, der vil lægge til i Århus, og for de feeder-skibe der sejler til og fra Østersø-området.

- Århus Stevedore Kompagni og Århus Havn har en fælles interesse i at gøre Århus til det eneste danske alternativ til de store og travle kontinenthavne som f.eks. Hamburg, Bremerhaven og Rotterdam, siger havnedirektøren.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078