23948sdkhjf

Lastas på vej til Padborg

Lastas-koncernens datterselskab Industribo A/S er i øjeblikket i gang med at købe et større stykke jord i Padborg.

Lastas-koncernens datterselskab Industribo A/S er i øjeblikket i gang med at købe et større stykke jord i Padborg.



I en kortfattet meddelelse til Fondsbørsen hedder det, at Bov Kommune har på et byrådsmøde afholdt den 29. november 2005 vedtaget at sælge en ubebygget grund til Lastas.

Grunden er beliggende direkte ud til motorvej E45 ved afkørsel 75 og har et samlet areal på 195.200 m2. Direktør Anders K. Larsen udtaler til e-nyt, at Lastaskoncernen i nogle år har forsømt det sønderjyske område.

- Eftersom vi gerne vil være mere synlige Sønderjylland, og være tættere på kunderne, både hvad angår salg og service, har vi valgt at købe den store grund, som er første led i en større og langsigtet strategiplan for udbygning af Lastaskoncernen siger han.

Uden at kunne løfte sløret for en tidshorisont, siger Anders K. Larsen videre, at Hedensted-koncernen gerne vil etablere et større servicecenter, hvor der vil være plads til alle Lastas-gruppens medlemmer samt eksterne lejere som f.eks. også kan være transport- og logistikvirksomheder.

Direktør Anders K. Larsen understreger at Lastas-koncernen har haft en virkelig god dialog med Bov Kommune, som han finder meget erhvervsvenlig.

-----

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111