Godt nok er det ingen naturlov, at et land som Danmark skal et jernbane-net af en bestemt størrelse, og det er da heller intet særsyn i Europa, at jernbanerne på godssiden har det vanskeligt i konkurrencen.

Men alligevel er det bemærkelsesværdigt, at det åbenbart ikke kan lykkes at få godsdriften til at løbe rundt.

Vi står efter alle prognoser at dømme overfor en stigende efterspørgsel på transport af enhver art i Europa og dermed også i Danmark. Så meget at ingen enkelt transportform kan forventes at klare det hele. Landevejstransporten har med sin store fleksibilitet sejret ud over alle grænser, men i dag drejer det sig jo mere og mere om transportkæder.

Jernbanen har den begrænsning, at godset ikke har banegården som endestation. Den kan som transportform ikke stå alene. Og den er heller ikke overdrevent hurtig, men med moderne transportstyrings-systemer og overblik skulle man tro, at det ikke var en helt uoverkommelig opgave at tilrettelægge jernbanegodstransporten på en måde, så den i samspil med andre transportformer også kan nå ud i hjørnerne.

Railion forklarer sin kraftige aktivitetsnedsættelse med manglende rentabilitet.

Det er ikke al godstransport, der er penge i, konstaterer selskabet, og det er jo så sandt som det er sagt.

Alligevel virker det lidt opgivende, at kaste håndklædet i ringen på nuværende tidspunkt og koncentrere hele indsatsen om bloktog. Selv om de forskellige transportformer er i konkurrence, trækker de på samme hammel, og fremtidens store transportopgave kalder på et samarbejde, hvor ingen rigtig kan undværes. Vi må så håbe, at Railions tilbageværende aktiviteter kan designes så effektivt, at godstransporten på jernbane fortsat er et plus.

-----