Der er ikke lagt op til, at reglerne skal fjernes, og der er ingen uenighed om sigtet med lovgivningen, nemlig at gavne trafiksikkerheden.

Men bøder og sanktioner er så hårde, at de i mange tilfælde kommer at stå i skærende kontrast til den forseelse, der er tale om. Det er at skyde gråspurve med kanoner, og det burde ikke være umuligt for politikerne at justere på reglerne, så man opnår at sende et umisforståeligt signal om, at både køre/hviletidsregler og arbejdstidsregler skal tages alvorligt uden på det nærmeste at handlingslamme den virksomhed, som skal bruge reglerne i virkelighedens verden. Det handler både om reglerne og om håndhævelsen af dem. Det kan ikke være rigtigt, at den som aktivt stræber efter at overholde reglerne som chauffør eller vognmand på det nærmeste skal sætte levebrødet på spil for at passe sit daglige arbejde ? fordi bøder og sanktioner er helt ude af proportion.

Problemet for branchen bliver ikke mindre af, at der er ved at være mangel på chauffører. De skrappe og bureaukratisk krav til, hvornår man må køre, gør ikke erhvervet mere tillokkende, og det er ingen hemmelighed, at der er dygtige chauffører, som søger andre græsgange, når reglerne gør deres i forvejen vanskelige arbejdstider endnu mere uforenelige med et godt familieliv.

Vi risikerer at komme i en situation, hvor virksomhederne må sige nej til vigtige transportopgaver, fordi de ikke har folk nok. Og det er ikke heldigt på et tidspunkt, hvor den fornuftige økonomiske situation herhjemme skal cementeres.

Det er naturligvis ikke lovgivernes problem i forhold til færdselssikkerheden, men med en ansvarlig branche som garant, skulle det nok kunne lade sig gøre at skabe den fornødne fleksibilitet ? så både sikkerhed og fremdrift styrkes.

-----