Mazda 5 suveræn vinder
Efter to års fravær er der igen en MPV?er på danske gulpladebilers trone. Mazda 5 Van var juryens absolutte favorit, da Motorjournalisternes klub i Danmark (MKD) kårede Årets Varebil i Danmark 2005.
Mazda 5 fik 91 af de i alt 300 point, som de 12 jurymedlemmer uddelte i finalen. Dermed var den en suveræn vinder foran nummer to Toyota Corolla Sportsvan 2.2 4-D4, der fik 68 point.
Mazda 5 vandt på et positivt helhedsindtryk, samt miljøvenligt partikelfilter på den smidige 2-liters dieselmotor. Men det der især trak Mazda 5 Van op på sejrsskamlen var at den i modsætning til konkurrenter som Opel Zafira Flexivan og Toyota Corolla Sportsvan, har skydedør i siderne, hvilket som bekendt gør varerummet til et helt anderledes anvendeligt hulrum, end på de fleste ombyggede personvogne.
De fem biler i finalefeltet var alle ombyggede personvogne. Nummer to blev Toyota Corolla Sportsvan 2.2 4-D4, der nu leveres med partikelfilter. Toyota er dog gået et skridt længere opad miljøstigen og Sportsvan er også - som den eneste varebil overhovedet ? udrustet med et Nox-filter, men savner de praktiske skydedøre i siderne.
Tredjepladsen gik også til en MPV-type: den helt nye Opel Zafira Flexivan, der i lighed med Sportsvan savner skydedørene i siderne, men byder på glimrende køreegenskaber uanset belastning.
GøgeungenI et finale-felt, der bestod af ?van?-mæssige gøgeunger, var nummer fire gøgeungen over dem alle. Lexus RX400h var den eneste firehjulstrækker, der nåede i finalen. Den store luksus-SUV imponerede især juryen fordi det er den første hybrid-bil på gule nummerplader i Danmark.
RX400h, der bygger på RX300, har en muskelsvulmende 6-cylindret benzinmotor, der trækker den store bil gennem tykt og tyndt, med både smuk ? som regel afdæmpet - motorlyd og ynde. Den slags motorer er som bekendt tørstige, men alligevel klarer Lexus RX400h 12,5 kilometer på en liter benzin. Det er en forbedring i omegnen af 50 procent i forhold til forgængeren.
Kilden til denne flotte besparelse er det lille ?h? efter RX400, som står for hybrid. RX400h er nemlig også udrustet med to elmotorer og en generator, trækker bilen ved lave hastigheder. Det betyder, at benzinmotoren automatisk stopper, når man holder for rødt og først starter igen, når elmotorerne ikke længere kan følge med.
Volkswagen Golf plus Van fik femte- og dermed sidstepladsen i finalefeltet. En placering, som primært skyldes den lille VW?s forholdsvis beskedne varerumsvolumen.
De sorte fårDer deltog i alt 14 forskellige bilmodeller i årets kåring. Det var første gang MKD åbnede ?Årets Varebil? for biler med firehjulstræk, hvilket gav plads til Kia Sportage, Suzuki Grand Vitara og Subaru Forrester. Et skridt, der skyldes, at blandt andre Mercedes har varslet en version af Vito med firehjulstræk.
Et par MPV?ere ? Mitsubishi Grandis Diesel, Hyundai Matrix og Honda FR-V ? nåede ikke i finalen. Det gjaldt også Seat Toledo, der er en forlænget version af den populære og velkørende Altea.
Når det gælder ægte varebiler ? altså køretøjer, der er designet til formålet fra fabrikkens side ? var feltet usædvanligt svagt.
Kun Fiat og LDV kunne stille med nye bilmodeller ? Fiat Doblo Cargo og LDV Maxus.
Fiat Doblo Cargo, der har gennemgået et omfattende facelift leveres nu i to forskellige længder og samtidig med to nye commonrail dieselmotorer ? en på 1,3 liter og en på 1,9 liter. En pakke, der var nok til at imponere europæiske varebilsjournalister, der i oktober kårede Doblo Cargo til Van of the Year 2006. Begrebet ?van? er naturligvis anderledes snævert defineret i det store udland, hvor man ikke har dansk bilbeskatning.
Men det rakte ikke til at imponere hovedparten af MKD-juryen, hvor hverken Doblo Cargo eller LDV Maxus, der repræsenterer et teknologisk og designmæssigt kvantespring for den britiske Van-fabrik - fik stemmer nok i den indledende runde til en finaleplads.
Transport-Tidende havde nomineret både Fiat Doblo Cargo og LDV Maxus til finalen. Men selv om begge biler er absolut hæderlige bud på en moderne kassevogn i hvert deres segment, så må det også erkendes, at der findes ?ældre? konkurrenter på markedet, som leverer ?varen? bedre og mere komfortabelt.
Samtidig har især MPV-segmentet fundet mange professionelle brugere inden for håndværk og service.
-----